Salme 39

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

Untuk pemimpin kor. Mazmur Daud. Untuk Yedutun. Pikirku, "Aku mau menjaga diri supaya tidak berdosa dengan lidahku. Aku tak mau berbicara selama orang jahat masih dekat."

2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

Aku diam seribu bahasa, sehingga merugikan diriku sendiri. Dan penderitaanku terasa semakin berat;

3 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

aku dicekam kecemasan yang hebat. Makin dipikirkan, makin susah hatiku; akhirnya berkatalah aku,

4 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

"TUHAN, beritahukanlah kapan ajalku supaya aku tahu betapa pendek hidupku."

5 Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)

Betapa singkat Kautentukan umurku! Bagi-Mu jangka hidupku tidak berarti. Sungguh, manusia seperti hembusan napas saja,

6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

hidupnya berlalu seperti bayangan. Semua kesibukannya sia-sia belaka; ia menimbun harta, tapi tak tahu siapa akan memakainya.

7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

Sekarang apa yang kunantikan, ya TUHAN? Pada-Mulah harapanku.

8 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

Lepaskanlah aku dari semua dosaku, jangan biarkan aku menjadi ejekan orang dungu.

9 Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

Aku diam dan tidak membuka mulutku, sebab Engkaulah yang menghajar aku.

10 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

Ambillah hukuman-Mu daripadaku, sebab aku hampir mati karena pukulan-Mu.

11 Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)

Manusia karena kesalahannya; Kauhukum dan Kauhajar seperti ngengat Kauhancurkan apa yang berharga baginya. Sungguh, manusia seperti hembusan napas saja.

12 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

Dengarlah doaku ya TUHAN, perhatikanlah permohonanku; jangan tinggal diam bila aku menangis. Seperti semua nenek moyangku, cuma sebentar saja aku menumpang pada-Mu.

13 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

Jangan mengganggu aku, supaya aku sedikit senang, sebelum aku pergi dan tak ada lagi.