Salme 39

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

Pour la fin, à Idithun lui-même, cantique de David. J’ai dit: Je garderai mes voies, afin que je ne pèche point par ma langue.

2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

Je me suis tu, et je me suis humilié, et j’ai passé sous silence des bonnes choses; et ma douleur a été renouvelée.

3 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

Mon cœur s’est échauffé au dedans de moi: et dans ma méditation un feu s’est embrasé.

4 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

J’ai dit par ma langue: Seigneur, faites-moi connaître ma fin,

5 Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)

Voilà que vous avez fait mes jours mesurables: mon être est comme rien devant vous.

6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

En vérité, comme une ombre passe un homme; et c’est bien en vain qu’il se trouble.

7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

Et maintenant quelle est mon attente? N’est-ce pas le Seigneur? Oui, mon Dieu, tout mon bien est en vous.

8 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

Arrachez-moi à toutes mes iniquités: vous m’avez rendu un objet d’opprobre pour l’insensé.

9 Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

Je suis resté muet, et je n’ai pas ouvert ma bouche: parce que c’est vous qui l’avez fait.

10 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

Détournez de moi vos coups.

11 Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)

Par la force de votre main, moi j’ai défailli au milieu de vos réprimandes: à cause de son iniquité, vous avez puni un homme.

12 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

Exaucez ma prière, Seigneur, et ma supplication: prêtez l’oreille à mes larmes.

13 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

Donnez-moi quelque relâche, afin que je reprenne des forces, avant que je m’en aille et que je ne sois plus.