< Salme 38 >

1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
A Psalm of David for remembrance concerning the Sabbath-day. O Lord, rebuke me not in thy wrath, neither chasten me in thine anger.
2 Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
For thy weapons are fixed in me, and thou hast pressed thy hand heavily upon me.
3 Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
For there is no health in my flesh because of thine anger; there is no peace to my bones because of my sins.
4 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
For my transgressions have gone over mine head: they have pressed heavily upon me like a weighty burden.
5 Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
My bruises have become noisome and corrupt, because of my foolishness.
6 jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
I have been wretched and bowed down continually: I went with a mourning countenance all the day.
7 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
For my soul is filled with mockings; and there is no health in my flesh.
8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
I have been afflicted and brought down exceedingly: I have roared for the groaning of my heart.
9 HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
But all my desire is before thee; and my groaning is not hidden from thee.
10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
My heart is troubled, my strength has failed me; and the light of mine eyes is not with me.
11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
My friends and my neighbours drew near before me, and stood still; and my nearest of kin stood afar off.
12 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
While they pressed hard upon me that sought my soul: and they that sought my hurt spoke vanities, and devised deceits all the day.
13 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
But I, as a deaf man, heard not; and was as a dumb man not opening his mouth.
14 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
And I was as a man that hears not, and who has no reproofs in his mouth.
15 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
For I hoped in thee, O Lord: thou wilt hear, O Lord my God.
16 når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
For I said, Lest mine enemies rejoice against me: for when my feet were moved, they spoke boastingly against me.
17 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
For I am ready for plagues, and my grief is continually before me.
18 thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
For I will declare mine iniquity, and be distressed for my sin.
19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
But mine enemies live, and are mightier than I: and they that hate me unjustly are multiplied.
20 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
They that reward evil for good slandered me; because I followed righteousness.
21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Forsake me not, O Lord my God: depart not from me.
22 il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Draw nigh to my help, O Lord of my salvation.

< Salme 38 >