< Salme 31 >

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,
Unto the end, a psalm for David, in an ecstasy. In thee, O Lord, have I hoped, let me never be confounded: deliver me in thy justice.
2 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;
Bow down thy ear to me: make haste to deliver me. Be thou unto me a God, a protector, and a house of refuge, to save me.
3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,
For thou art my strength and my refuge; and for thy name’s sake thou wilt lead me, and nourish me.
4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,
Thou wilt bring me out of this snare, which they have hidden for me: for thou art my protector.
5 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,
Into thy hands I commend my spirit: thou hast redeemed me, O Lord, the God of truth.
6 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,
Thou hast hated them that regard vanities, to no purpose. But I have hoped in the Lord:
7 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.
I will be glad and rejoice in thy mercy. For thou best regarded my humility, thou hast saved my soul out of distresses.
8 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.
And thou hast not shut me up in the hands of the enemy: thou hast set my feet in a spacious place.
9 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.
Have mercy on me, O Lord, for I am afflicted: my eye is troubled with wrath, my soul, and my belly:
10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.
For my life is wasted with grief: and my years in sighs. My strength is weakened through poverty and my bones are disturbed.
11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.
I am become a reproach among all my enemies, and very much to my neighbours; and a fear to my acquaintance. They that saw me without fled from me.
12 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.
I am forgotten as one dead from the heart. I am become as a vessel that is destroyed.
13 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.
For I have heard the blame of many that dwell round about. While they assembled together against me, they consulted to take away my life.
14 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,
But I have put my trust in thee, O Lord: I said: Thou art my God.
15 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,
My lots are in thy hands. Deliver me out of the hands of my enemies; and from them that persecute me.
16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.
Make thy face to shine upon thy servant; save me in thy mercy.
17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)
Let me not be confounded, O Lord, for I have called upon thee. Let the wicked be ashamed, and be brought down to hell. (Sheol h7585)
18 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
Let deceitful lips be made dumb. Which speak iniquity against the just, with pride and abuse.
19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.
O how great is the multitude of thy sweetness, O Lord, which thou hast hidden for them that fear thee! Which thou hast wrought for them that hope in thee, in the sight of the sons of men.
20 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.
Thou shalt hide them in the secret of thy face, from the disturbance of men. Thou shalt protect them in thy tabernacle from the contradiction of tongues.
21 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.
Blessed be the Lord, for he hath shewn his wonderful mercy to me in a fortified city.
22 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.
But I said in the excess of my mind: I am cast away from before thy eyes. Therefore thou hast heard the voice of my prayer, when I cried to thee.
23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.
O love the Lord, all ye his saints: for the Lord will require truth, and will repay them abundantly that act proudly.
24 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
Do ye manfully, and let your heart be strengthened, all ye that hope in the Lord.

< Salme 31 >