< Salme 3 >

1 (En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig, 2 mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" (Sela) 3 Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved. 4 Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela) 5 Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe. 6 Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig. 7 Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder! 8 Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)

< Salme 3 >