< Salme 22 >

1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
Salmo de Davi para o regente, como em “cerva da manhã”: Deus meu, Deus meu, por que me desamparaste? Longe [estás] de meu livramento [e] das palavras de meu gemido.
2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
Deus meu, eu clamo de dia, e tu não me respondes; também [clamo] de noite, e não tenho sossego.
3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
Porém tu és Santo, que habitas [nos] louvores de Israel.
4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
Nossos pais confiaram em ti; eles confiaram, e tu os livraste.
5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
Eles clamaram a ti, e escaparam [do perigo]; eles confiaram em ti, e não foram envergonhados.
6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
Mas eu sou um verme, e não um homem; [sou] humilhado pelos homens, e desprezado pelo povo.
7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
Todos os que me veem zombam de mim; abrem os lábios [e] sacodem a cabeça, [dizendo]:
8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
Ele confiou no “SENHOR”; [agora] que ele o salve e o liberte; pois se agrada nele.
9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
Tu és o que me tiraste do ventre; [e] o que me deu segurança, [estando eu] junto aos seios de minha mãe.
10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
Eu fui lançado sobre ti desde [que saí d] o útero; desde o ventre de minha mãe tu [és] meu Deus.
11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
Não fiques longe de mim, porque a minha angústia está perto; pois não há quem [me] ajude.
12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Muitos touros me cercaram; fortes de Basã me rodearam.
13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
Abriram contra mim suas bocas, [como] leão que despedaça e ruge.
14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
Eu me derramei como água, e todos os meus ossos se soltaram uns dos outros; meu coração é como cera, [e] se derreteu por entre meus órgãos.
15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
Minha força se secou como um caco de barro, e minha língua está grudada no céu da boca; e tu me pões no pó da morte;
16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
Porque cães ficaram ao meu redor; uma multidão de malfeitores me cercou; perfuraram minhas mãos e meus pés.
17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
Eu poderia contar todos os meus ossos; eles estão [me] olhando, e prestando atenção em mim.
18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
Eles repartem entre si minhas roupas; e sobre minha vestimenta eles lançam sortes.
19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
Porém tu, SENHOR, não fiques longe; força minha, apressa-te para me socorrer.
20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Livra minha alma da espada; [e] minha vida da violência do cão.
21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
Salva-me da boca do leão; e responde-me dos chifres dos touros selvagens.
22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
[Então] eu contarei teu nome a meus irmãos; no meio da congregação eu te louvarei.
23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
Vós que temeis ao SENHOR, louvai a ele! E vós, de toda a semente de Jacó, glorificai a ele! Prestai culto a ele, vós de toda a semente de Israel.
24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
Porque ele não desprezou nem abominou a aflição do aflito, nem escondeu seu rosto dele; mas sim, quando [o aflito] clamou, ele [o] ouviu.
25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
Meu louvor será para ti na grande congregação; eu pagarei meus juramentos perante os que o temem.
26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
Os humilhados comerão, e ficarão fartos; louvarão ao SENHOR aqueles que o buscam; vosso coração viverá para sempre.
27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
Todos os extremos da terra se lembrarão [disso], e se converterão ao SENHOR; e todas as gerações das nações adorarão diante de ti.
28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
Porque o reino [pertence] ao SENHOR; e ele governa sobre as nações.
29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
Todos os ricos da terra comerão e adorarão, [e] perante o rosto dele se prostrarão todos os que descem ao pó, e [que] não podem manter viva sua alma.
30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
A descendência o servirá; ela será contada ao Senhor, para a geração [seguinte].
31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
Chegarão, e anunciarão a justiça dele ao povo que nascer, porque ele [assim] fez.

< Salme 22 >