Salme 22
1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
In finem, pro susceptione matutina. Psalmus David. [Deus, Deus meus, respice in me: quare me dereliquisti? longe a salute mea verba delictorum meorum.
2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
Deus meus, clamabo per diem, et non exaudies; et nocte, et non ad insipientiam mihi.
3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
Tu autem in sancto habitas, laus Israël.
4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
In te speraverunt patres nostri; speraverunt, et liberasti eos.
5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
Ad te clamaverunt, et salvi facti sunt; in te speraverunt, et non sunt confusi.
6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
Ego autem sum vermis, et non homo; opprobrium hominum, et abjectio plebis.
7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
Omnes videntes me deriserunt me; locuti sunt labiis, et moverunt caput.
8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
Speravit in Domino, eripiat eum: salvum faciat eum, quoniam vult eum.
9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
Quoniam tu es qui extraxisti me de ventre, spes mea ab uberibus matris meæ.
10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
In te projectus sum ex utero; de ventre matris meæ Deus meus es tu:
11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
ne discesseris a me, quoniam tribulatio proxima est, quoniam non est qui adjuvet.
12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Circumdederunt me vituli multi; tauri pingues obsederunt me.
13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
Aperuerunt super me os suum, sicut leo rapiens et rugiens.
14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
Sicut aqua effusus sum, et dispersa sunt omnia ossa mea: factum est cor meum tamquam cera liquescens in medio ventris mei.
15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
Aruit tamquam testa virtus mea, et lingua mea adhæsit faucibus meis: et in pulverem mortis deduxisti me.
16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
Quoniam circumdederunt me canes multi; concilium malignantium obsedit me. Foderunt manus meas et pedes meos;
17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
dinumeraverunt omnia ossa mea. Ipsi vero consideraverunt et inspexerunt me.
18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
Diviserunt sibi vestimenta mea, et super vestem meam miserunt sortem.
19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
Tu autem, Domine, ne elongaveris auxilium tuum a me; ad defensionem meam conspice.
20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Erue a framea, Deus, animam meam, et de manu canis unicam meam.
21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
Salva me ex ore leonis, et a cornibus unicornium humilitatem meam.
22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
Narrabo nomen tuum fratribus meis; in medio ecclesiæ laudabo te.
23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
Qui timetis Dominum, laudate eum; universum semen Jacob, glorificate eum.
24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
Timeat eum omne semen Israël, quoniam non sprevit, neque despexit deprecationem pauperis, nec avertit faciem suam a me: et cum clamarem ad eum, exaudivit me.
25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
Apud te laus mea in ecclesia magna; vota mea reddam in conspectu timentium eum.
26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
Edent pauperes, et saturabuntur, et laudabunt Dominum qui requirunt eum: vivent corda eorum in sæculum sæculi.
27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
Reminiscentur et convertentur ad Dominum universi fines terræ; et adorabunt in conspectu ejus universæ familiæ gentium:
28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
quoniam Domini est regnum, et ipse dominabitur gentium.
29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
Manducaverunt et adoraverunt omnes pingues terræ; in conspectu ejus cadent omnes qui descendunt in terram.
30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
Et anima mea illi vivet; et semen meum serviet ipsi.
31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
Annuntiabitur Domino generatio ventura; et annuntiabunt cæli justitiam ejus populo qui nascetur, quem fecit Dominus.]
