Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

Zakaj hrumé narodi in ljudstva si izmišljajo prazno?

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

Zemlje kralji vstajajo in prvaki se posvetujejo skupaj zoper Gospoda in zoper maziljenca njegovega:

3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

Raztrgajmo njih vezí in sè sebe vrzimo njih debele vrvi!

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Sedeči v nebesih se smeje; zasmehuje jih Gospod.

5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Tedaj jih ogovorí v jezi svoji, in v srdu svojem jih prestraši:

6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

Saj sem jaz pomazilil kralja svojega ter postavil čez Sijon, gôro svetosti svoje.

7 Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Oznanim naj sklep: Gospod mi je rekel: Sin si moj, jaz sem te danes rodil.

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Prosi me, in narode ti dam v posest in kraje zemlje v pravico posesti tvoje.

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

Zdrobiš jih s šibo železno; kakor prsteno posodo jih razsuješ.

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

Zdaj torej, kralji, poslušajte; poduk sprejmite, o zemlje sodniki!

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

V svetem strahu služite Gospodu, in radujte se v trepetu!

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!

Poljubite Sina, da se ne razsrdi in ne poginete na potu, ako se le kolikaj razvname jeza njegova; blagor vsem, kateri pribegajo do njega.