Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

Zašto se bune narodi i plemena pomišljaju zaludne stvari?

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

Ustaju carevi zemaljski, i knezovi se skupljaju na Gospoda i na pomazanika njegova.

3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

“Raskinimo sveze njihove i zbacimo sa sebe jaram njihov.”

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Onaj, što živi na nebesima, smije se, Gospod im se potsmijeva.

5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Pa im govori u gnjevu svojem i jarošæu svojom zbunjuje ih:

6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

“Ja sam pomazao cara svojega na Sionu, na svetoj gori svojoj.”

7 Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Kazaæu naredbu Gospodnju; on reèe meni: “ti si sin moj, ja te sad rodih.

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Išti u mene, i daæu ti narode u našljedstvo, i krajeve zemaljske tebi u državu.

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

Udariæeš ih gvozdenom palicom; razbiæeš ih kao lonèarski sud.”

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

Sad, carevi, orazumite se; nauèite se sudije zemaljske!

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

Služite Gospodu sa strahom, i radujte se s trepetom.

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!

Poštujte sina, da se ne razgnjevi, i vi ne izginete na putu svome; jer æe se gnjev njegov brzo razgorjeti. Blago svjema koji se u nj uzdaju!