< Salme 2 >

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?
Was toben denn die Heiden und schmieden eitle Pläne Nationen?
2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:
Der Erde Könige verbünden sich, und Fürsten pflegen Rat, dem Herrn und dem, den er gesalbt, zum Trotz:
3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"
"Auf! Laßt uns ihre Fesseln sprengen, ihr Joch abschütteln!"
4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.
Der in dem Himmel thront, lacht ihrer; der Herr verspottet sie.
5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:
Doch schließlich redet er in seinem Zorn mit ihnen; mit seinem Grimme schreckt er sie.
6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"
"Ich selber habe meinen König eingesetzt zu Sion über meinen heiligen Berg." -
7 Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!
Des Herrn Entschließung will ich künden; er sprach zu mir: "Du bist mein Sohn; ich habe heute dich gezeugt.
8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;
So fordere von mir! Ich gebe Heidenvölker zum Besitze dir, der Erde Grenzen dir zum Eigentum.
9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"
Zerschelle sie mit einem Eisenstocke, zerschmettere sie gleich irdenem Gefäß."
10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,
Nun, Könige! Bedenkt es wohl! Erdenrichter, laßt euch warnen!
11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!
In Ehrfurcht dient dem Herrn, und werft euch zitternd nieder!
12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!
Und huldigt ohne Falsch, daß er nicht zürne und ihr auf irrem Weg verderbet! Ein kleines nur, und schon entbrannt sein Zorn. Heil allen, die bei ihm sich bergen!

< Salme 2 >