Salme 19

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

In finem. Psalmus David. [Cæli enarrant gloriam Dei, et opera manuum ejus annuntiat firmamentum.

2 Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

Dies diei eructat verbum, et nox nocti indicat scientiam.

3 Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

Non sunt loquelæ, neque sermones, quorum non audiantur voces eorum.

4 når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

In omnem terram exivit sonus eorum, et in fines orbis terræ verba eorum.

5 som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

In sole posuit tabernaculum suum; et ipse tamquam sponsus procedens de thalamo suo. Exsultavit ut gigas ad currendam viam;

6 rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

a summo cælo egressio ejus. Et occursus ejus usque ad summum ejus; nec est qui se abscondat a calore ejus.

7 HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

Lex Domini immaculata, convertens animas; testimonium Domini fidele, sapientiam præstans parvulis.

8 HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,

Justitiæ Domini rectæ, lætificantes corda; præceptum Domini lucidum, illuminans oculos.

9 HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

Timor Domini sanctus, permanens in sæculum sæculi; judicia Domini vera, justificata in semetipsa,

10 kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

desiderabilia super aurum et lapidem pretiosum multum, et dulciora super mel et favum.

11 Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

Etenim servus tuus custodit ea; in custodiendis illis retributio multa.

12 Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

Delicta quis intelligit? ab occultis meis munda me;

13 Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

et ab alienis parce servo tuo. Si mei non fuerint dominati, tunc immaculatus ero, et emundabor a delicto maximo.

14 Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!

Et erunt ut complaceant eloquia oris mei, et meditatio cordis mei in conspectu tuo semper. Domine, adjutor meus, et redemptor meus.]