Salme 19

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.

3 Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.

4 når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.

5 som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.

6 rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.

7 HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.

8 HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,

Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.

9 HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser Øjnene.

10 kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig; Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige.

11 Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.

12 Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.

13 Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!

14 Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!

Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser. Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser!