Salme 18
1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Psalmus David, in finem, pro puero Domini in die, qua eripuit eum Dominus de manu omnium inimicorum eius, et de manu Saul, et dixit: Diligam te Domine fortitudo mea:
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Dominus firmamentum meum, et refugium meum, et liberator meus. Deus meus adiutor meus, et sperabo in eum. Protector meus, et cornu salutis meae, et susceptor meus.
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Laudans invocabo Dominum: et ab inimicis meis salvus ero.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Circumdederunt me dolores mortis: et torrentes iniquitatis conturbaverunt me.
Dolores inferni circumdederunt me: praeoccupaverunt me laquei mortis. (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
In tribulatione mea invocavi Dominum, et ad Deum meum clamavi: et exaudivit de templo sancto suo vocem meam: et clamor meus in conspectu eius, introivit in aures eius.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Commota est, et contremuit terra: fundamenta montium conturbata sunt, et commota sunt, quoniam iratus est eis.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Ascendit fumus in ira eius: et ignis a facie eius exarsit: carbones succensi sunt ab eo.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Inclinavit caelos, et descendit: et caligo sub pedibus eius.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Et ascendit super cherubim, et volavit: volavit super pennas ventorum.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Et posuit tenebras latibulum suum, in circuitu eius tabernaculum eius: tenebrosa aqua in nubibus aeris.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Prae fulgore in conspectu eius nubes transierunt, grando et carbones ignis.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Et intonuit de caelo Dominus, et Altissimus dedit vocem suam: grando et carbones ignis.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Et misit sagittas suas, et dissipavit eos: fulgura multiplicavit, et conturbavit eos.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Et apparuerunt fontes aquarum, et revelata sunt fundamenta orbis terrarum: Ab increpatione tua Domine, ab inspiratione spiritus irae tuae.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Misit de summo, et accepit me: et assumpsit me de aquis multis.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Eripuit me de inimicis meis fortissimis, et ab his qui oderunt me: quoniam confortati sunt super me.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Praevenerunt me in die afflictionis meae: et factus est Dominus protector meus.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Et eduxit me in latitudinem: salvum me fecit, quoniam voluit me.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Et retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam, et secundum puritatem manuum mearum retribuet mihi:
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Quia custodivi vias Domini, nec impie gessi a Deo meo.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Quoniam omnia iudicia eius in conspectu meo: et iustitias eius non repuli a me.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Et ero immaculatus cum eo: et observabo me ab iniquitate mea.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Et retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam: et secundum puritatem manuum mearum in conspectu oculorum eius.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Cum sancto sanctus eris, et cum viro innocente innocens eris:
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
et cum electo electus eris: et cum perverso perverteris.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Quoniam tu populum humilem salvum facies: et oculos superborum humiliabis.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Quoniam tu illuminas lucernam meam Domine: Deus meus illumina tenebras meas.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Quoniam in te eripiar a tentatione, et in Deo meo transgrediar murum.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Deus meus impolluta via eius: eloquia Domini igne examinata: protector est omnium sperantium in se.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Quoniam quis deus praeter Dominum? aut quis Deus praeter Deum nostrum?
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Deus qui praecinxit me virtute: et posuit immaculatam viam meam.
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Qui perfecit pedes meos tamquam cervorum, et super excelsa statuens me.
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
Qui docet manus meas ad praelium: et posuisti, ut arcum aereum, brachia mea.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Et dedisti mihi protectionem salutis tuae: et dextera tua suscepit me: Et disciplina tua correxit me in finem: et disciplina tua ipsa me docebit.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Dilatasti gressus meos subtus me: et non sunt infirmata vestigia mea:
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Persequar inimicos meos, et comprehendam illos: et non convertar donec deficiant.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Confringam illos, nec poterunt stare: cadent subtus pedes meos.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Et praecinxisti me virtute ad bellum: et supplantasti insurgentes in me subtus me.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Et inimicos meos dedisti mihi dorsum, et odientes me disperdidisti.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Clamaverunt, nec erat qui salvos faceret, ad Dominum: nec exaudivit eos.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Et comminuam eos, ut pulverem ante faciem venti: ut lutum platearum delebo eos.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Eripies me de contradictionibus populi: constitues me in caput Gentium.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Populus, quem non cognovi, servivit mihi: in auditu auris obedivit mihi.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Filii alieni mentiti sunt mihi, filii alieni inveterati sunt, et claudicaverunt a semitis suis.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Vivit Dominus, et benedictus Deus meus, et exaltetur Deus salutis meae.
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Deus qui das vindictas mihi, et subdis populos sub me, liberator meus de inimicis meis iracundis.
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Et ab insurgentibus in me exaltabis me: a viro iniquo eripies me.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Propterea confitebor tibi in nationibus Domine: et nomini tuo psalmum dicam,
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Magnificans salutes regis eius, et faciens misericordiam christo suo David, et semini eius usque in saeculum.
