< Salme 18 >

1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Au maître chantre. Du serviteur de l'Éternel, de David, qui adressa à l'Éternel les paroles de ce cantique, lorsque l'Éternel l'eut délivré de la main de tous ses ennemis, et de la main de Saül; et il dit: Je t'aime, ô Éternel, ô source de ma force,
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Éternel, mon rocher, mon asile et mon libérateur! mon Dieu! ô mon rocher, où je vais m'abriter! mon bouclier, corne de mon salut, mon boulevard!
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Loué soit l'Éternel! me suis-je écrié, et de mes ennemis j'ai été délivré.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Les vagues de la mort m'enserraient, et les torrents de l'adversité m'épouvantaient;
5 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
les chaînes des Enfers m'enlaçaient, et j'étais pris dans les rêts de la mort. (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Dans mon angoisse j'invoquai l'Éternel, et vers mon Dieu j'élevai mes cris: de son parvis Il entendit ma voix, et mes cris arrivés devant lui vinrent à ses oreilles.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Alors la terre oscilla et trembla, et les bases des montagnes furent émues, et elles s'ébranlèrent, parce qu'il était courroucé.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Une fumée sortit de ses narines, et de sa bouche un feu dévorant; et Il fit jaillir des charbons ardents.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Et Il inclina le ciel, et Il descendit; et l'obscurité était sous ses pieds.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Et Il était monté sur le Chérubin, et volait, et Il planait sur les ailes du vent.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Il prit les ténèbres pour sa couverture, et autour de lui pour sa tente les noires vapeurs et les nuées épaisses.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
De la splendeur qui le précède, sortirent les nuages, portant la grêle et les charbons de feu.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Et l'Éternel tonna dans le ciel, et le Très-haut émit sa voix, avec la grêle et des charbons de feu.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Il lança ses flèches et Il les dissipa, et mille foudres, et Il les défit.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Et l'on vit paraître les vallées de la mer et les fondements du monde furent mis à nu au grondement de ta voix, Éternel, au souffle du vent de tes narines.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Il tendit sa main d'en haut, et me prit, et Il me retira des grandes eaux.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Il me sauva de mes robustes ennemis, et de mes adversaires qui l'emportaient sur moi.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Ils m'attaquaient au jour du malheur; mais l'Éternel fut un soutien pour moi.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Il me tira au large, Il me dégagea, parce qu'il m'était propice.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
L'Éternel me traita selon ma justice, et me rendit selon la pureté de mes mains.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Car je gardais les voies de l'Éternel, et n'étais point rebelle à mon Dieu.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Car j'avais toutes ses lois sous les yeux, et je ne secouais point ses commandements;
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
j'étais sans reproche envers lui, et je prenais garde de me rendre coupable.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Aussi l'Éternel me rendit selon ma justice, selon la pureté de mes mains, dont Il était témoin.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
A celui qui t'aime, tu donnes ton amour, tu te montres juste pour l'homme juste,
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
tu es pur envers celui qui est pur, et tu trahis celui qui est perfide.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Car tu es en aide au peuple qui souffre, et tu humilies les yeux hautains.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Oui, tu as fait luire ma lampe; l'Éternel, mon Dieu, éclaira mes ténèbres.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Avec toi j'affrontai des bataillons, et avec mon Dieu je franchis des murailles.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Les voies de Dieu ne sont point trompeuses, la parole de l'Éternel est sans alliage; Il est un bouclier pour quiconque le réclame.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Car qui est-ce qui est Dieu, hors l'Éternel? et qui est un rocher, sinon notre Dieu,
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
ce Dieu, qui me donna la force pour ceinture, et rendit mes voies irréprochables?
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Il assimila mes pieds à ceux de la biche, et Il m'établit sur mes hauteurs.
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
Il forma mes mains au combat, et mon bras sut bander l'arc d'airain.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Tu me donnas le bouclier de ton secours, et ta droite me soutint, et ta clémence daigna m'agrandir.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Sous mes pieds tu donnas de l'espace à mes pas, et mes talons ne furent point vacillants.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Je poursuivis mes ennemis, et je les atteignis, et je ne revins pas qu'ils ne fussent détruits;
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
je les écrasai, et ils n'ont pu se relever, ils tombèrent sous mes pieds.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Tu me ceignis de force pour la bataille, et tu fis plier mes adversaires sous mes coups.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Tu me fis voir le dos de mes ennemis, et j'anéantis ceux qui me haïssaient.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Ils crièrent au secours; il n'y eut point de Sauveur; ils crièrent à l'Éternel; Il ne leur répondit pas.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Je les mis en poudre, comme la poussière qui est au vent, et je les balayai comme la boue des rues.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Tu me délivras des agressions des peuples, et tu me constituas chef des nations; des peuples à moi inconnus me furent asservis;
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
sur ma renommée ils se soumirent, les enfants de l'étranger devinrent mes flatteurs,
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
les enfants de l'étranger succombèrent, et quittèrent alarmés leurs châteaux.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Vive l'Éternel, et béni soit mon rocher! qu'il soit exalté mon Dieu sauveur,
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
le Dieu qui m'accorda la vengeance, et m'assujettit les peuples!
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
M'ayant délivré de mes ennemis, tu m'as fait triompher de mes adversaires, tu m'as fait échapper à l'homme violent.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Aussi je veux te chanter parmi les peuples, Éternel, et célébrer ton nom,
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
ô toi qui accordes un grand salut à ton Roi, et fais miséricorde à ton Oint, à David, et à sa race éternellement!

< Salme 18 >