< Salme 18 >

1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Il dit donc: Je t'aimerai, ô Éternel, qui es ma force!
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Éternel, mon rocher, ma forteresse et mon libérateur! Mon Dieu, mon rocher où je me réfugie! Mon bouclier, la force qui me délivre, ma haute retraite!
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Je m'écrie: Loué soit l'Éternel! et je suis délivré de mes ennemis.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Les liens de la mort m'avaient enveloppé, et les torrents de la destruction m'avaient épouvanté;
5 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
Les liens du Sépulcre m'entouraient, les pièges de la mort m'avaient surpris; (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Dans ma détresse, j'invoquai l'Éternel, et je criai à mon Dieu. De son palais, il entendit ma voix, et les cris que je poussais vers lui parvinrent à ses oreilles.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Alors la terre fut ébranlée et trembla; les fondements des montagnes s'agitèrent et s'ébranlèrent, parce qu'il était courroucé.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Une fumée montait de ses narines, et de sa bouche un feu dévorant; il en jaillissait des charbons embrasés.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Il abaissa les cieux et descendit, ayant l'obscurité sous ses pieds.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Il était monté sur un chérubin, et il volait; il était porté sur les ailes du vent.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Il fit des ténèbres sa retraite; il mit autour de lui, comme une tente, des eaux ténébreuses, de noirs nuages.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
De la splendeur qui était devant lui, s'échappaient des nuées, avec de la grêle et des charbons de feu.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Et l'Éternel tonna dans les cieux, le Très-Haut fit retentir sa voix, avec de la grêle et des charbons de feu.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Il lança ses flèches, et dispersa mes ennemis; il lança des éclairs nombreux, et les mit en déroute.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Alors le fond des eaux apparut, et les fondements du monde furent mis à découvert, au bruit de ta menace, ô Éternel, au souffle du vent de ta colère.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Il étendit sa main d'en haut, et me prit; il me tira des grosses eaux.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Il me délivra de mon ennemi puissant, et de mes adversaires qui étaient plus forts que moi.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Ils m'avaient surpris au jour de ma calamité; mais l'Éternel fut mon appui.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Il m'a mis au large, il m'a délivré, parce qu'il a pris son plaisir en moi.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
L'Éternel m'a traité selon ma justice; il m'a rendu selon la pureté de mes mains.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Car j'ai gardé les voies de l'Éternel, et je n'ai point été infidèle à mon Dieu.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Car toutes ses ordonnances sont devant moi, et je ne m'écarte point de ses statuts.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
J'ai été intègre avec lui, et je me suis gardé de mon péché.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Aussi l'Éternel m'a rendu selon ma justice, selon la pureté de mes mains devant ses yeux.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Avec celui qui est bon, tu es bon; avec l'homme intègre, tu es intègre.
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Avec celui qui est pur, tu te montres pur; mais avec le pervers, tu agis selon sa perversité.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Car c'est toi qui sauves le peuple affligé, et qui abaisses les yeux des superbes.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
C'est toi qui fais luire ma lampe; c'est l'Éternel mon Dieu qui éclaire mes ténèbres.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Car avec toi je fonds sur une troupe; avec mon Dieu je franchis la muraille.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
La voie de Dieu est parfaite; la parole de l'Éternel est éprouvée; il est un bouclier pour tous ceux qui se retirent vers lui.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Car qui est Dieu, sinon l'Éternel? Et qui est un rocher, sinon notre Dieu?
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Le Dieu qui me ceint de force, et qui a rendu mon chemin sûr;
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Qui rend mes pieds semblables à ceux des biches, et me fait tenir sur mes hauteurs;
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
Qui forme mes mains au combat, et mes bras bandent un arc d'airain.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Tu m'as donné le bouclier de ton salut; ta droite me soutient, et ta bonté me rend puissant.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Tu élargis le chemin sous mes pas, et mes talons ne chancellent point.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Je poursuis mes ennemis; je les atteins, et je ne reviens qu'après les avoir exterminés.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Je les frappe, et ils ne peuvent se relever; ils tombent sous mes pieds.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Car tu m'as ceint de force pour le combat, tu fais plier sous moi mes adversaires.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Tu fais tourner le dos à mes ennemis devant moi; ceux qui me haïssaient, je les détruis.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Ils crient, mais il n'y a point de libérateur; ils crient à l'Éternel, mais il ne leur répond pas.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Je les broie comme la poussière livrée au vent, je les jette au loin comme la boue des rues.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Tu me sauves des dissensions du peuple; tu me mets à la tête des nations; le peuple que je ne connaissais pas m'est assujetti.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Au bruit de mon nom, ils m'obéissent; les fils de l'étranger viennent me flatter.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Les fils de l'étranger défaillent, et sortent tremblants de leur retraite.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
L'Éternel est vivant! Et béni soit mon rocher! Que le Dieu de mon salut soit exalté,
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Le Dieu qui me donne la vengeance, et qui range les peuples sous moi!
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Toi qui me délivres de mes ennemis, qui m'élèves au-dessus de mes adversaires, qui me délivres de l'homme violent!
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
C'est pourquoi je te louerai, ô Éternel, parmi les nations, et je chanterai à ton nom.
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
C'est lui qui délivre magnifiquement son roi, qui fait miséricorde à son Oint, à David et à sa postérité à jamais.

< Salme 18 >