Salme 18
1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Kathutkung: Devit, Bawipa e san, Devit ni Sawl koehoi taran kut dawk hoi, hloutsaknae hawinae coe torei teh, BAWIPA hmalah sak e la Oe ka thaonae BAWIPA, nang teh na lungpataw han.
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
BAWIPA teh kaie lungsong, kaie rapan, kaie rungngangkung lah ao. Kaie Cathut, ka thaonae, ka kâuep e bahling hoi ka rungngangnae ki hoi ka rapanim lah ao.
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Pholen kamcu BAWIPA teh ka kaw vaiteh, ka tarannaw um hoi rungngang lah ka o han.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Due patawnae ni na kalup, Cathut takihoehnae tuikalen ni na taki sak.
Sheol lungmathoenae ni na kalup teh, duenae tangkam ni na kangdue sin. (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Kângairu kecu dawk BAWIPA ka kaw teh, ka Cathut koe ka hram. A Bawkim koehoi na thai pouh teh, a hmalah ka hramnae hah a hnâ koe a pha.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Hottelah, talai a kâhuet teh a pâyaw. A lungkhuek dawkvah, mondunaw totouh a pâyaw teh, a kâhuet awh.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
A hnawng dawk hoi hmaikhu a luen takhang teh, a pahni dawk hoi ka tâcawt e hmai ni, koung a kak awh teh, hote e niyah hmaisaan a kaman sak.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Ama ni kalvan a kamkuisak teh, a kum cathuk. A khok rahim vah hmonae teh ao.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Cherub a kâcui teh a kamleng. Kahlî rathei van vah a kamleng.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Hmonae teh ka dungpoung e hmuen lah a coung sak. Tui hmonae hoi kathapoung e kalvan tâmai hah ama kangangkung lah ao.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
A hmalae angnae ni, kathapoung e tâmai a kâhin sak teh, roun hoi hmaisaan a bo.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
BAWIPA ni kalvan hoi khoparit sak, A Lathueng Poung Cathut ni a lawk a tâcosak.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
A lipala hah a pathui teh, a taran hah a pâyaw sak. Sumpa a palik sak teh, koung a tâ.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Oe BAWIPA, na yuenae hoi na hnawng dawk e kâha ni a hmu dawkvah, talî laheipadin teh koung a kamnue teh, talaivan e dunaw teh a kamnue awh.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Lathueng hoi na kut na dâw teh, moikapap e tui thung hoi na rasa toe.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
A thakaawmpounge ka taran kut dawk hoi na rungngang teh, na ka hmuhma ni teh athakaawmpounge naw koehoi haiyah na rungngang.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Ahnimouh ni runae ka kâhmo navah, na kangdue sin awh. Hatei, BAWIPA teh ka kâuep e doeh.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
A hmuen kaw poung koe kai hah na thak. Kai dawk a lunghawi dawkvah, na rungngang.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
BAWIPA ni, ka lannae patetlah aphu na poe. Ka kut a thoung e patetlah na patho toe.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA e lamthung hah ka pâkuem teh, ka Cathut teh kahawihoeh lahoi ka cettakhai boihoeh.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Bangkongtetpawiteh, a lawkcengnae pueng teh ka hmalah ao teh, a coungnae hah ka tâkhawng boihoeh.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
A hmaitung toun awm laipalah ka o teh, payonnae hah ka roun.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Hatdawkvah, BAWIPA ni ka lannae patetlah na patho. A mithmu ka thoungnae patetlah na patho.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Tami ka pahren e koe pahrennae na kamnue sak vaiteh, tamikalan koe lannae hah na kamnue sak han.
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Tami kathoung koe na thoungnae na kamnue sak vaiteh, tami ka taran e koe tarannae hah na kamnue sak han.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Bangkongtetpawiteh, kârahnoumnaw hah, na rungngang teh, kâoupnaw hah na pabo han.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Ka hmaiim hah na ang sak teh, BAWIPA ka Cathut ni kaie hmonae hah a ang sak han.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Nang pawlawk lahoi ransahu hah ka raphoe han. Ka Cathut pawlawk lahoi khorapan ka kawi thai han.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Cathut e lamthung teh a kuep. BAWIPA e lawk teh a thoung dawkvah, Ama kâuep e tami pueng hanelah bahling lah ao.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA laipateh, bangpatet e Cathut alouke maw kaawm.
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Thaonae hoi na kapathoupkung teh Cathut doeh. Ka lamthung hai a kuep sak.
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Ama ni ka khok heh sayuk khok patetlah a sak teh, a hmuen rasangnae koe na o sak.
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
Ka kut heh tarantuknae a cangkhai. Hatdawkvah, ka kut ni rahum licung patenghai a sawn thai.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Na rungngangnae bahling hai na poe toe. Aranglae kut hoi na kuet, na panguepnae ni na tawmdawm.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Ka ceinae lamthung na kaw sak dawkvah, tâlaw laipalah ka o.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Ka taran ka pâlei teh ka pha. Koung ka raphoe hoehroukrak ka ban takhai boihoeh.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Bout a thaw thai hoeh nahanelah, hmâ ka paca teh, ka khok rahim koung a rawp awh.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Tarantuk hanelah na pathoup toung dawkvah, na katarankung teh ka rahim vah tâ lah ao.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Ka taran teh na yawng sak. Hottelah na kahmuhmanaw heh ka raphoe.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Ahnimouh teh a hram awh. Hatei, ahnimouh rungngangkung awm hoeh. BAWIPA koe a hram awh ei, pato hoeh.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Hottelah, vaiphu kahlî ni a palek e patetlah dikkaneng lah ka nep teh, lamthung dawk e songnawng patetlah ka tâkhawng.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Ka yonnaw thung hoi na rungngang teh, miphunnaw e lû lah na coung sak. Ka panue hoeh e naw ni ka thaw a tawk awh han.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Ka lawk a thai awh tahma vah, a tarawi awh teh, ramlouk taminaw hai kai koe a kâhei awh.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Ramlouk taminaw teh koung a yawng awh teh, a kâhronae hmuen koehoi, taki laihoi a tâco awh.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
BAWIPA teh a hring. Kaie lungsong teh pholen lah awm seh. Kaie rungngangnae Cathut teh tawm lah awm seh.
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Cathut teh moipathung pouh kung lah ao teh, ka rahim e taminaw katâkung lah ao.
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Ka tarannaw koehoi na rungngang teh, na katarankungnaw lathueng vah, na tawm. Rektapnaw kut dawk hoi na rungngang.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Hatdawkvah BAWIPA, Jentelnaw rahak vah, nang koe lunghawilawk ka dei vaiteh, na min pholen hoi la ka sak han.
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
A siangpahrang koevah, ka len e hloutnae a poe teh, satui awi e Devit hoi, a catounnaw lathueng vah, a yungyoe hoi a lungmanae a kamnue sak.
