Salme 17
1 (En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!
Dawutning duasi: — Ⱨǝⱪⱪaniy tǝlǝpni angla, i Pǝrwǝrdigar, mening nidayimƣa kɵngül ⱪoyƣin; Mening duayimƣa ⱪulaⱪ salƣin, U yalƣanqi lǝwlǝrdin qiⱪⱪan ǝmǝs.
2 Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
Ⱨuzurungdin ⱨɵkümüm qiⱪirilƣay! Kɵzüng nemǝ durus ikǝnlikini pǝrⱪ ǝtkǝy!
3 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
Sǝn mening ⱪǝlbimni siniƣansǝn, Sǝn keqidimu manga yeⱪinlixip kɵzǝtting; Sǝn meni tawlap kɵzüngdin kǝqürdingsǝn, Meningdin ⱨeqbir sǝwǝnlik tapalmiding; Kɵnglümdǝ: Aƣzim itaǝtsizlik ⱪilmisun! — dǝp niyǝt ⱪildim.
4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
Adǝm balilirining ⱨayattiki ixlirida, Lǝwliringdin qiⱪⱪan sɵzlǝr bilǝn zorawanlarning yolliridin ɵzümni neri ⱪildim.
5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.
Mening ⱪǝdǝmlirim yolliringdin qiⱪmiƣan, Putlirim teyilip kǝtmigǝn.
6 Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!
Mǝn Sanga iltija ⱪildim, Qünki tilǝklirimni ijabǝt ⱪilisǝn, i Tǝngrim; Manga ⱪulaⱪ salƣin, Sɵzlirimni angliƣin.
7 Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
I, Ɵzünggǝ tayanƣanlarni ⱪarxi qiⱪⱪuqilardin ong ⱪolung bilǝn Ⱪutⱪuzƣuqi, Karamǝtliringni kɵrsitip, ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbitingni ayan ⱪilƣaysǝn!
8 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
Meni kɵz ⱪariquⱪungdǝk saⱪliƣaysǝn; Ⱪanatliring sayisidǝ meni yoxurƣaysǝn;
9 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
Meni bulimaⱪqi bolƣan rǝzil adǝmlǝrdin, Meni ⱪorxiwalƣan ǝxǝddiy küxǝndilirimdin yoxurƣin;
10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
Ularning baƣrini may ⱪaplap, ⱪetip kǝtkǝn; Ularning eƣizliri tǝkǝbburlarqǝ sɵzlǝydu;
11 De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.
Ular yolimizni toriwelip, Bizni yǝrgǝ uruxⱪa kɵzini alaytip,
12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.
Oljiƣa aq kɵzlük bilǝn tikilgǝn xirdǝk, Yoxurun jaylarda marap yüridiƣan yax xirdǝktur.
13 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
Ornungdin turƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar, Uning yolini tosup, yǝr bilǝn yǝksan ⱪilƣaysǝn, Jenimni rǝzil adǝmdin ⱪutⱪuzƣin, ⱪiliqing bilǝn;
14 fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
[Meni] Ɵz ⱪolung bilǝn kixilǝrdin, Yǝni muxu dǝwrdiki kixilǝrdin ⱪutⱪuzƣin; Ularning nesiwisi bolsa muxu dunyadiladur; Sǝn ularning ⱪarnini nemǝtliring bilǝn toldurisǝn; Ularning kɵngli pǝrzǝntliri bilǝn ⱪandi, Baliliriƣa bayliⱪlirini ⱪalduridu.
15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.
Mǝn bolsam, ⱨǝⱪⱪaniyliⱪta yüzünggǝ ⱪariƣuqi bolimǝn; Oyƣanƣinimda, Sening didaringdin sɵyünimǝn!
