Salme 17

1 (En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

Ko e Lotu ʻa Tevita. ‌ʻE Sihova, ke ke fanongo ki he meʻa totonu, tokanga ki heʻeku tangi fakafanongo ki heʻeku lotu, ʻaia ʻoku ʻikai mei he loungutu kākā.

2 Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

Ke haʻu mei ho ʻao ʻa hoku fakamaau; ke ʻafioʻi ʻe ho fofonga ʻaia ʻoku totonu.

3 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

Naʻa ke ʻahiʻahiʻi hoku loto; naʻa ke ʻaʻahi kiate au ʻi he poʻuli; kuo ke ʻahiʻahiʻi au, ka ʻe ʻikai te ke ʻilo ha meʻa; kuopau pe hoku loto ʻe ʻikai hala hoku ngutu.

4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

Pea ko e meʻa ʻi he ngaahi ngāue ʻae tangata, ʻi he folofola ʻo ho loungutu kuo u taʻofi ʻaki au mei he ngaahi ʻaluʻanga ʻoe fakaʻauha.

5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

Ke ke tokoni ʻeku ʻalu atu ʻi ho ngaahi hala, ke ʻoua naʻa hekea hoku vaʻe.

6 Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

‌ʻE ʻOtua naʻaku ui kiate koe, he te ke ongoʻi au: ke ke fakatokangaʻi ho telinga kiate au, pea fanongo ki heʻeku lea.

7 Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

Fakahā hoʻo ʻaloʻofa fakamanavahē, ʻa koe ʻoku ke fakamoʻui ʻaki ho nima toʻomataʻu ʻakinautolu ʻoku falala kiate koe meiate kinautolu ʻoku tuʻu hake kiate kinautolu.

8 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

Ke ke tauhi au ʻo hangē ko e tamaʻimata, fakafufū au ʻi he malu ʻo ho kapakau,

9 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

Mei he kau angakovi ʻaia ʻoku nau taʻomia au, mei hoku ngaahi fili fakapō, ʻoku nau kāpui au.

10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

Kuo ʻāʻi ʻakinautolu ʻaki honau fuʻu sino: ʻoku nau lea fakafielahi ʻaki honau ngutu.

11 De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

Ko eni kuo nau kāpui ʻakimautolu ʻi homau ngaahi ʻaluʻanga: kuo nau fakamamaʻu honau mata ʻo sio hifo ki he kelekele;

12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

‌ʻO hangē ko e laione ʻoku holi ki he kai, pea hangē ko e laione mui ʻoku toitoi ʻi he ngaahi potu lilo.

13 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

Tuʻu hake, ʻE Sihova, ʻo taʻofi ia, lī ia ki lalo: fakahaofi hoku laumālie mei he tangata angakovi, ʻaia ko hoʻo heletā:

14 fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

‌ʻE Sihova, mei he kau tangata ʻoku ʻi ho nima, mei he kau tangata ʻo māmani, ʻoku nau maʻu honau ʻinasi ʻi he moʻui ni, ʻakinautolu ʻoku ke fakapito honau kete ʻaki hoʻo koloa fufū: ʻoku nau fonu ʻi he ngaahi fānau, pea ʻoku nau tuku hono toe ʻo ʻenau koloa ki heʻenau kau valevale.

15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.

Ka ko au, te u mamata ki ho fofonga ʻi he māʻoniʻoni: te u fiemālie au, ʻo kau ka ʻā hake, ʻi ho tatau.