Salme 147

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

alleluia Aggei et Zacchariae laudate Dominum quoniam bonum psalmus Deo nostro sit iucunda decoraque; laudatio

2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

aedificans Hierusalem Dominus dispersiones Israhel congregabit

3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

qui sanat contritos corde et alligat contritiones illorum

4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

qui numerat multitudinem stellarum et omnibus eis nomina vocans

5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

magnus Dominus noster et magna virtus eius et sapientiae eius non est numerus

6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

suscipiens mansuetos Dominus humilians autem peccatores usque ad terram

7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

praecinite Domino in confessione psallite Deo nostro in cithara

8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

qui operit caelum nubibus et parat terrae pluviam qui producit in montibus faenum et herbam servituti hominum

9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

et dat iumentis escam ipsorum et pullis corvorum invocantibus eum

10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

non in fortitudine equi voluntatem habebit nec in tibiis viri beneplacitum erit ei

11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

beneplacitum est Domino super timentes eum et in eis qui sperant super misericordia eius

12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

alleluia lauda Hierusalem Dominum lauda Deum tuum Sion

13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

quoniam confortavit seras portarum tuarum benedixit filiis tuis in te

14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

qui posuit fines tuos pacem et adipe frumenti satiat te

15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

qui emittit eloquium suum terrae velociter currit sermo eius

16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

qui dat nivem sicut lanam nebulam sicut cinerem spargit

17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

mittit cristallum suum sicut buccellas ante faciem frigoris eius quis sustinebit

18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

emittet verbum suum et liquefaciet ea flabit spiritus eius et fluent aquae

19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

qui adnuntiat verbum suum Iacob iustitias et iudicia sua Israhel

20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

non fecit taliter omni nationi et iudicia sua non manifestavit eis