Salme 147

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

Alleluia. Laudate Dominum quoniam bonus est psalmus: Deo nostro sit iucunda, decoraque laudatio.

2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

Aedificans Ierusalem Dominus: dispersiones Israelis congregabit.

3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

Qui sanat contritos corde: et alligat contritiones eorum.

4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

Qui numerat multitudinem stellarum: et omnibus eis nomina vocat.

5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

Magnus Dominus noster, et magna virtus eius: et sapientiae eius non est numerus.

6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

Suscipiens mansuetos Dominus: humilians autem peccatores usque ad terram.

7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

Praecinite Domino in confessione: psallite Deo nostro in cithara.

8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

Qui operit caelum nubibus: et parat terrae pluviam. Qui producit in montibus foenum: et herbam servituti hominum.

9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

Qui dat iumentis escam ipsorum: et pullis corvorum invocantibus eum.

10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

Non in fortitudine equi voluntatem habebit: nec in tibiis viri beneplacitum erit ei.

11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

Beneplacitum est Domino super timentes eum: et in eis, qui sperant super misericordia eius.

12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

Alleluia. Lauda Ierusalem Dominum: lauda Deum tuum Sion.

13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

Quoniam confortavit seras portarum tuarum: benedixit filiis tuis in te.

14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

Qui posuit fines tuos pacem: et adipe frumenti satiat te.

15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

Qui emittit eloquium suum terrae: velociter currit sermo eius.

16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

Qui dat nivem sicut lanam: nebulam sicut cinerem spargit,

17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

Mittit crystallum suam sicut buccellas: ante faciem frigoris eius quis sustinebit?

18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

Emittet verbum suum, et liquefaciet ea: flabit spiritus eius, et fluent aquae.

19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

Qui annunciat verbum suum Iacob: iustitias, et iudicia sua Israel.

20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

Non fecit taliter omni nationi: et iudicia sua non manifestavit eis. Alleluia.