Salme 147

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

Alleluja. [Laudate Dominum, quoniam bonus est psalmus; Deo nostro sit jucunda, decoraque laudatio.

2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

Ædificans Jerusalem Dominus, dispersiones Israëlis congregabit:

3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

qui sanat contritos corde, et alligat contritiones eorum;

4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

qui numerat multitudinem stellarum, et omnibus eis nomina vocat.

5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

Magnus Dominus noster, et magna virtus ejus, et sapientiæ ejus non est numerus.

6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

Suscipiens mansuetos Dominus; humilians autem peccatores usque ad terram.

7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

Præcinite Domino in confessione; psallite Deo nostro in cithara.

8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

Qui operit cælum nubibus, et parat terræ pluviam; qui producit in montibus fœnum, et herbam servituti hominum;

9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

qui dat jumentis escam ipsorum, et pullis corvorum invocantibus eum.

10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

Non in fortitudine equi voluntatem habebit, nec in tibiis viri beneplacitum erit ei.

11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

Beneplacitum est Domino super timentes eum, et in eis qui sperant super misericordia ejus.]

12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

Alleluja. [Lauda, Jerusalem, Dominum; lauda Deum tuum, Sion.

13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

Quoniam confortavit seras portarum tuarum; benedixit filiis tuis in te.

14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

Qui posuit fines tuos pacem, et adipe frumenti satiat te.

15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

Qui emittit eloquium suum terræ: velociter currit sermo ejus.

16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

Qui dat nivem sicut lanam; nebulam sicut cinerem spargit.

17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

Mittit crystallum suam sicut buccellas: ante faciem frigoris ejus quis sustinebit?

18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

Emittet verbum suum, et liquefaciet ea; flabit spiritus ejus, et fluent aquæ.

19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

Qui annuntiat verbum suum Jacob, justitias et judicia sua Israël.

20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

Non fecit taliter omni nationi, et judicia sua non manifestavit eis. Alleluja.]