Salme 146

1 Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

Alleluja, Aggæi et Zachariæ.

2 Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

[Lauda, anima mea, Dominum. Laudabo Dominum in vita mea; psallam Deo meo quamdiu fuero. Nolite confidere in principibus,

3 Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

in filiis hominum, in quibus non est salus.

4 Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.

Exibit spiritus ejus, et revertetur in terram suam; in illa die peribunt omnes cogitationes eorum.

5 Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

Beatus cujus Deus Jacob adjutor ejus, spes ejus in Domino Deo ipsius:

6 som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

qui fecit cælum et terram, mare, et omnia quæ in eis sunt.

7 og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

Qui custodit veritatem in sæculum; facit judicium injuriam patientibus; dat escam esurientibus. Dominus solvit compeditos;

8 HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

Dominus illuminat cæcos. Dominus erigit elisos; Dominus diligit justos.

9 HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

Dominus custodit advenas, pupillum et viduam suscipiet, et vias peccatorum disperdet.

10 HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!

Regnabit Dominus in sæcula; Deus tuus, Sion, in generationem et generationem.]