Salme 144

1 (Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

Blagosloven Gospod, grad moj, koji uèi ruke moje boju, prste moje ratu,

2 min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

Dobrotvor moj i ograda moja, utoèište moje i izbavitelj moj, štit moj, onaj, u koga se uzdam, koji mi pokorava narod moj.

3 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

Gospode! šta je èovjek, te znaš za nj, i sin smrtnoga, te ga paziš?

4 Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

Èovjek je kao ništa; dani su njegovi kao sjen, koji prolazi.

5 HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

Gospode! savij nebesa svoja, i siði; dotakni se gora, i zadimiæe se.

6 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

Sijevni munjom, i razagnaj ih; pusti strijele svoje, i raspi ih.

7 udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

Pruži ruku svoju s visine, izbavi me i izvadi me iz vode velike, iz ruku tuðinaca,

8 fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

Kojih usta govore ništave stvari, i kojih je desnica desnica lažna.

9 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

Bože! pjesmu novu pjevaæu ti, u psaltir od deset žica udaraæu tebi,

10 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

Koji daješ spasenje carevima, i Davida slugu svojega izbavljaš od ljutoga maèa.

11 Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

Izbavi me i otmi me iz ruke tuðinaca, kojih usta govore ništave stvari, i kojih je desnica desnica lažna.

12 I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

Sinovi naši neka budu kao bilje, koje veselo odraste u mladosti; kæeri naše kao stupovi prekrasno izraðeni u dvoru;

13 vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

Žitnice naše pune, obilne svakim žitom; ovce naše nek se množe na tisuæe i na sto tisuæa po stanovima našim.

14 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

Volovi naši neka budu tovni; neka ne bude napadanja, ni bježanja, ni tužnjave po ulicama našim.

15 Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!

Blago narodu, u kojega je sve ovako! Blago narodu, u kojega je Gospod Bog!