Salme 142

1 (En Maskil af David, da han var i hulen. En Bøn.) Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,

大衛在洞裏作的訓誨詩，乃是祈禱。 我發聲哀告耶和華， 發聲懇求耶和華。

2 udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

我在他面前吐露我的苦情， 陳說我的患難。

3 Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.

我的靈在我裏面發昏的時候， 你知道我的道路。 在我行的路上， 敵人為我暗設網羅。

4 Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

求你向我右邊觀看， 因為沒有人認識我； 我無處避難， 也沒有人眷顧我。

5 HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

耶和華啊，我曾向你哀求。 我說：你是我的避難所； 在活人之地，你是我的福分。

6 Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;

求你側耳聽我的呼求， 因我落到極卑之地； 求你救我脫離逼迫我的人， 因為他們比我強盛。

7 udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.

求你領我出離被囚之地， 我好稱讚你的名。 義人必環繞我， 因為你是用厚恩待我。