Salme 141

1 (En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

[A Psalm by David.] Jehovah, I have called on you. Come to me quickly. Listen to my voice when I call to you.

2 som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

Let my prayer be set before you like incense; the lifting up of my hands like the evening sacrifice.

3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

Set a watch, Jehovah, before my mouth. Keep the door of my lips.

4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

Do not incline my heart to any evil thing, to practice deeds of wickedness with men who work iniquity. Do not let me eat of their delicacies.

5 Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

Let the righteous strike me, it is kindness; let him reprove me, it is like oil on the head; do not let my head refuse it; Yet my prayer is always against evil deeds.

6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

Their judges are thrown down by the sides of the rock. They will hear my words, for they are well spoken.

7 Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

"As when one plows and breaks up the earth, our bones are scattered at the mouth of Sheol." (Sheol h7585)

8 Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

For my eyes are on you, Jehovah. In you, I take refuge. Do not leave my soul destitute.

9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

Keep me from the snare which they have laid for me, from the traps of evildoers.

10 lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.

Let the wicked fall together into their own nets, while I pass by.