Salme 14

1 (Til sangmesteren. Af David.) Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

Reèe bezumnik u srcu svojem: nema Boga; nevaljali su, gadna su djela njihova; nema nikoga dobro da tvori.

2 HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

Gospod pogleda s neba na sinove èovjeèije, da vidi ima li koji razuman, traži li koji Boga.

3 Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!

Svi su zašli, svi se pokvarili, nema nikoga dobro da tvori, nema nijednoga.

4 Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

Zar se neæe opametiti koji èine bezakonje, jedu narod moj kao što jedu hljeb, ne prizivaju Gospoda?

5 Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.

Ondje æe zadrhtati od straha; jer je Gospod u rodu pravednom.

6 Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.

Smijete se onome što ubogi radi; ali Gospod njega zaklanja.

7 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!

Ko æe poslati sa Siona pomoæ Izrailju? Kad Gospod povrati zarobljeni narod svoj, onda æe se radovati Jakov i veseliæe se Izrailj.