Salme 139
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
in finem David psalmus
2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
Domine probasti me et cognovisti me tu cognovisti sessionem meam et surrectionem meam
3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
intellexisti cogitationes meas de longe semitam meam et funiculum meum investigasti
4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
et omnes vias meas praevidisti quia non est sermo in lingua mea
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
ecce Domine tu cognovisti omnia novissima et antiqua tu formasti me et posuisti super me manum tuam
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
mirabilis facta est scientia tua ex me confortata est non potero ad eam
7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
quo ibo ab spiritu tuo et quo a facie tua fugiam
si ascendero in caelum tu illic es si descendero ad infernum ades (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
si sumpsero pinnas meas diluculo et habitavero in extremis maris
10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
etenim illuc manus tua deducet me et tenebit me dextera tua
11 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
et dixi forsitan tenebrae conculcabunt me et nox inluminatio in deliciis meis
12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
quia tenebrae non obscurabuntur a te et nox sicut dies inluminabitur sicut tenebrae eius ita et lumen eius
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
quia tu possedisti renes meos suscepisti me de utero matris meae
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
confitebor tibi quia terribiliter magnificatus es mirabilia opera tua et anima mea cognoscit nimis
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
non est occultatum os meum a te quod fecisti in occulto et substantia mea in inferioribus terrae
16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
inperfectum meum viderunt oculi tui et in libro tuo omnes scribentur die formabuntur et nemo in eis
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
mihi autem nimis honorificati sunt amici tui Deus nimis confirmati sunt principatus eorum
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
dinumerabo eos et super harenam multiplicabuntur exsurrexi et adhuc sum tecum
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
si occideris Deus peccatores et viri sanguinum declinate a me
20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
quia dices in cogitatione accipient in vanitate civitates tuas
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
nonne qui oderunt te Domine oderam et super inimicos tuos tabescebam
22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
perfecto odio oderam illos inimici facti sunt mihi
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
proba me Deus et scito cor meum interroga me et cognosce semitas meas
24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
et vide si via iniquitatis in me est et deduc me in via aeterna
