Salme 139
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
[Psalm lal David] LEUM GOD, kom liyeyu ac eteyu.
2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
Kom etu ma nukewa nga oru; Kom ne muta loes likiyu, kom etu nunak luk nukewa.
3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Kom liyeyu lah nga orekma, ku nga mongla; Kom etu mukuikui luk nukewa.
4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
Meet liki na nga kaskas, Kom etu tari lah mea nga ac fahk.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
Kom apinyula ke siska nukewa, Kom karinginyu ke ku lom.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Etu lom keik uh arulana yohk, Yohk liki ma nga ku in kalem kac.
7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
Nga ac som nu ya in kaingla liki kom? Nga ac kaing nu ya liki ye motom?
Nga fin som nu inkusrao, kom oasr we; Nga fin ona infulan misa, kom oasr pac we. (Sheol h7585)
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
Nga finne sokla loesla liki kutulap, Ku muta yen loeslana nu roto,
10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
Kom ac oasr pac we in pwenyu, Kom ac oasr pa ingo in kasreyu.
11 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
Nga ku in siyuk lohsr uh in wikinyula Ku kalem su rauniyula in ekla nu ke fong,
12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
Tusruktu, lohsr uh el tia lohsr nu sum, Ac fong uh arulana kalem nu sum, oana len. Lohsr ac kalem oana sie nu sum.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
Kom lumahla ip nukewa ke monuk; Kom oakiyuwi insien nina kiuk.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
Nga kaksakin kom mweyen fal mwet uh in sangeng sum. Ma nukewa kom oru, usrnguk ac wolana, Nga etu ouinge ke insiuk nufon.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
Ke mutawauk in lumweyuk sri keik uh, Ac oakiyuki wo insien nina kiuk, Ke nga kapkapak ingo in lukma, Kom nuna etu lah nga oasr we.
16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Kom tuh liyeyu meet liki nga isusla. Pisen len ma oakiyuki nu sik tuh nga in moul Simla tari in book nutum Meet liki na kais sie ma inge mutawauk.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
O God, arulana pus nunak lom, Ac arulana upa nu sik in kalem kac.
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
Nga fin oek, pisalos ac pus liki puk uh. Ke nga ngutalik, nga srakna muta yurum.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
O God, nga kena tuh kom in uniya mwet koluk! Nga arulana kena tuh mwet sulallal in fahsr likiyu.
20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
Elos fahk ma koluk keim; Elos fahk kas na koluk lain Inem.
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
O LEUM GOD, nga arulana srungalos su srungakom! Nga kwaselos su tuyak lain Kom.
22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
Nga srungalos na pwaye; Nga oakalos mwet lokoalok luk.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Liyeyu, O God, ac etu insiuk; Srikeyu, ac konauk nunak luk.
24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
Suk lah oasr kutena ma sufal in nga Ac kolyu ke inkanek kawil nu tok.
