< Salme 139 >
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
Untuk pemimpin kor. Mazmur Daud. Ya TUHAN, Engkau menyelami aku dan mengenal aku.
2 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
Engkau tahu segala perbuatanku; dari jauh Engkau mengerti pikiranku.
3 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Engkau melihat aku, baik aku bekerja atau beristirahat, Engkau tahu segala yang kuperbuat.
4 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
Bahkan sebelum aku berbicara, Engkau tahu apa yang hendak kukatakan.
5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
Engkau mengelilingi aku dari segala penjuru, dan Kaulindungi aku dengan kuasa-Mu.
6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Terlalu dalam bagiku pengetahuan-Mu itu, tidak terjangkau oleh pikiranku.
7 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
Ke mana aku dapat pergi agar luput dari kuasa-Mu? Ke mana aku dapat lari menjauh dari hadapan-Mu?
8 Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der; (Sheol )
Jika aku naik ke langit, Engkau ada di sana, jika aku tidur di alam maut, di situ pun Engkau ada. (Sheol )
9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
Jika aku terbang lewat ufuk timur atau berdiam di ujung barat yang paling jauh,
10 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
di sana pun Engkau menolong aku; di sana juga tangan-Mu membimbing aku.
11 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
Jika aku minta supaya gelap menyelubungi aku, dan terang di sekelilingku menjadi malam,
12 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
maka kegelapan itu pun tidak gelap bagi-Mu; malam itu terang seperti siang, dan gelap itu seperti terang.
13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
Engkau menciptakan setiap bagian badanku, dan membentuk aku dalam rahim ibuku.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
Aku memuji Engkau sebab aku sangat luar biasa! Segala perbuatan-Mu ajaib dan mengagumkan, aku benar-benar menyadarinya.
15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
Waktu tulang-tulangku dijadikan, dengan cermat dirangkaikan dalam rahim ibuku, sedang aku tumbuh di sana secara rahasia, aku tidak tersembunyi bagi-Mu.
16 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Engkau melihat aku waktu aku masih dalam kandungan; semuanya tercatat di dalam buku-Mu; hari-harinya sudah ditentukan sebelum satu pun mulai.
17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
Betapa sulitnya pikiran-Mu bagiku, ya Allah, dan betapa banyak jumlahnya!
18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
Jika kuhitung, lebih banyak dari pasir; bila aku bangun, masih juga kupikirkan Engkau.
19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
Kiranya orang jahat Kautumpas, ya Allah, jauhkanlah para penumpah darah daripadaku!
20 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
Mereka mengatakan yang jahat tentang Engkau, dan bersumpah palsu demi kota-kota-Mu.
21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
Ya TUHAN, kubenci orang yang membenci Engkau, hatiku kesal terhadap orang yang melawan Engkau!
22 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
Mereka sangat kubenci, dan kuanggap sebagai musuh.
23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Selidikilah aku ya Allah, selamilah hatiku, ujilah aku dan ketahuilah pikiranku.
24 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
Lihatlah entah ada kejahatan dalam diriku, dan bimbinglah aku di jalan yang kekal.