< Salme 138 >

1 (Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;
Ipsi David. [Confitebor tibi, Domine, in toto corde meo, quoniam audisti verba oris mei. In conspectu angelorum psallam tibi;
2 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.
adorabo ad templum sanctum tuum, et confitebor nomini tuo: super misericordia tua et veritate tua; quoniam magnificasti super omne, nomen sanctum tuum.
3 Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.
In quacumque die invocavero te, exaudi me; multiplicabis in anima mea virtutem.
4 Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,
Confiteantur tibi, Domine, omnes reges terræ, quia audierunt omnia verba oris tui.
5 og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,
Et cantent in viis Domini, quoniam magna est gloria Domini;
6 thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.
quoniam excelsus Dominus, et humilia respicit, et alta a longe cognoscit.
7 Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.
Si ambulavero in medio tribulationis, vivificabis me; et super iram inimicorum meorum extendisti manum tuam, et salvum me fecit dextera tua.
8 HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!
Dominus retribuet pro me. Domine, misericordia tua in sæculum; opera manuum tuarum ne despicias.]

< Salme 138 >