Salme 137

1 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

我们曾在巴比伦的河边坐下， 一追想锡安就哭了。

2 Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

我们把琴挂在那里的柳树上；

3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"

因为在那里，掳掠我们的要我们唱歌， 抢夺我们的要我们作乐，说： 给我们唱一首锡安歌吧！

4 Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?

我们怎能在外邦唱耶和华的歌呢？

5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

耶路撒冷啊，我若忘记你， 情愿我的右手忘记技巧！

6 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

我若不记念你， 若不看耶路撒冷过于我所最喜乐的， 情愿我的舌头贴于上膛！

7 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"

耶路撒冷遭难的日子， 以东人说：拆毁！拆毁！ 直拆到根基！ 耶和华啊，求你记念这仇！

8 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

将要被灭的巴比伦城啊， 报复你像你待我们的，那人便为有福！

9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!

拿你的婴孩摔在磐石上的， 那人便为有福！