Salme 137

1 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

Y oriyan y sadog Babilonia nae infanmatachong, magajet na manangesjit yanguin injaso Sion.

2 Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

Incana y atpanmame gui trongcon sauses gui entaloña güije.

3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"

Sa güije ayo sija y cumonejit, jatagojit na tafanganta: ya ayo sija y lumachaejit, jatagojit na tafanmagof, ilegñija: Cantayejit uno ni y cantan Sion.

4 Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?

Jaftaemano incanta y cantan Jeova gui ti tanomame?

5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

Yanguin malefayo nu jago, O Jerusalem! polo ya umalefa y agapa na canaejo ni y tiningoña.

6 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

Yanguin ti jujaso jao, polo ya unacheton y jilajo gui paladatto; yanguin ti juguaeyajao, Jerusalem, mas qui y prinsipat na minagofjo.

7 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"

Jaso O Jeova contra y famaguon Edom gui jaanin Jerusalem; ni ilegñija: Funas, funas asta y simientoña.

8 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

O jagan Babilonia ni y para unmayulang; umagof ayo y para uninapase taegüije ni y unsetbejam.

9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!

Umagof ayo, y uquenene na uyinite y famaguonmo contra y acho.