< Salme 130 >

1 (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til
Pesem preizvrstna. Iz globočin sem te klical, Gospod:
2 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!
Gospod, poslušaj glas moj; ušesa tvoja naj pazijo na prošinj mojih glas.
3 Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?
Ako bodeš na krivice gledal, Gospod, kdo bi mogel obstati?
4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.
Ker pri tebi je odpuščenje, da te česté v svetem strahu.
5 Jeg håber. på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,
Čakal sem Gospoda, čakala je duša moja; tudi v besedi njegovi imam nado.
6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.
Srce moje hrepeni po Gospodu, bolj ko straže po jutru, ki čujejo noter do jutra.
7 Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.
Nado imej Izrael v Gospodu, ker pri Gospodu je milost, in pri njem največ rešenja.
8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,
In on bode rešil Izrael vseh krivic njegovih.

< Salme 130 >