Salme 130

1 (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til

Canticum graduum. [De profundis clamavi ad te, Domine;

2 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!

Domine, exaudi vocem meam. Fiant aures tuæ intendentes in vocem deprecationis meæ.

3 Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?

Si iniquitates observaveris, Domine, Domine, quis sustinebit?

4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.

Quia apud te propitiatio est; et propter legem tuam sustinui te, Domine. Sustinuit anima mea in verbo ejus:

5 Jeg håber. på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,

speravit anima mea in Domino.

6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

A custodia matutina usque ad noctem, speret Israël in Domino.

7 Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.

Quia apud Dominum misericordia, et copiosa apud eum redemptio.

8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,

Et ipse redimet Israël ex omnibus iniquitatibus ejus.]