Salme 125

1 (Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.

Ko se uzda u Gospoda, on je kao gora Sion, ne pomješta se, ostaje dovijeka.

2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:

Oko Jerusalima su gore, i Gospod je oko naroda svojega otsad i dovijeka.

3 Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.

Jer neæe ostati skiptar bezbožnièki nad dijelom pravednièkim, da ne bi pravednici pružili ruke svoje na bezakonje.

4 HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;

Uèini, Gospode, dobro dobrima i onima koji su prava srca.

5 men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!

A koji svræu na krive pute, otjeraæe Gospod s onima koji èine bezakonje. Mir Izrailju!