< Salme 125 >

1 (Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.
Me liki Ieowa kin rajon dol Jion, me jota kin mokid, a pan potopot eta.
2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:
Duen dol akan kin kapil pena Ierujalem, iduen Ieowa kin kotikot ren japwilim a aramaj akan, jan met o kokolata.
3 Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.
Pwe jokon en me doo jan Kot akan jota pan mimieta ren kijin pwin en me pun kan, pwe me pun kan ender kapa won pa ar an nin japun.
4 HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;
Main Ieowa, kotin kajanjaleda omui kalanan on me mau kan o on ir, me melel nan monion arail.
5 men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!
A me kin wuki won ni al japun, Ieowa pan kotin paki irail wei ianaki me jued akan, Ijrael en popol!

< Salme 125 >