< Salme 125 >

1 (Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.
Cantico di Maalot QUELLI che si confidano nel Signore, [Son] come il monte di Sion, [il quale] non può essere smosso, E che dimora in perpetuo.
2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:
[Come] Gerusalemme è intorniata di monti, Così il Signore [è] intorno al suo popolo, Da ora in eterno.
3 Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.
Perciocchè la verga d'empietà non riposerà [in perpetuo] Sopra la sorte de' giusti; Acciocchè talora i giusti non mettano le lor mani ad alcuna iniquità.
4 HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;
O Signore, fa' bene a' buoni, Ed a quelli che son diritti ne' lor cuori.
5 men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!
Ma, quant'è a quelli che deviano dietro alle loro obliquità, Scaccili il Signore con gli operatori d'iniquità. Pace [sia] sopra Israele.

< Salme 125 >