Salme 122

1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"

Obradovah se kad mi rekoše: hajdemo u dom Gospodnji!

2 Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,

Evo, stoje noge naše na vratima tvojim, Jerusalime!

3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;

Jerusalim je izidan, kao grad sliven u jednu zgradu.

4 thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.

Onamo idu plemena, plemena Gospodnja, po naredbi Izrailjevoj da slave ime Gospodnje.

5 Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

Ondje stoje prijestoli sudski, prijestoli doma Davidova.

6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!

Ištite mira Jerusalimu; neka bude dobro onima koji ljube tebe!

7 Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!

Neka bude mir oko zidova tvojih, i èestitost u dvorima tvojim!

8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,

Radi braæe svoje, i prijatelja svojih govorim: mir ti!

9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.

Radi doma Gospoda Boga našega želim ti dobro.