< Salme 122 >

1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"
Dāvida svētku dziesma. Es priecājos ar tiem, kas uz mani saka: iesim Tā Kunga namā.
2 Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
Mūsu kājas stāvēs tavos vārtos, Jeruzāleme.
3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
Jeruzāleme, kas atkal par pilsētu uzcelta, kas visapkārt sastiprināta,
4 thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.
Kurp tās ciltis iet, Tā Kunga ciltis, kā Israēlim pavēlēts, pateikt Tā Kunga vārdam.
5 Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
Jo tur tie tiesas krēsli likti, Dāvida nama krēsli.
6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
Vēlējiet mieru Jeruzālemei; lai labi klājās tiem, kas tevi mīļo.
7 Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!
Miers lai ir iekš taviem mūriem, labklāšana iekš taviem skaistiem namiem.
8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
Savu brāļu un savu draugu labad es tev vēlēšu mieru.
9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.
Tā Kunga, mūsu Dieva, nama labad, es meklēšu tavu labumu.

< Salme 122 >