Salme 122

1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"

David ƒe mɔzɔha. Mekpɔ dzidzɔ kple ame siwo gblɔ nam be, “Mina míayi Yehowa ƒe aƒe me.”

2 Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,

O! Yerusalem, míaƒe afɔwo le wò agbowo nu.

3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;

Wotso Yerusalem, eye nèle abe du si tsyia ɖe wo nɔewo nu ene.

4 thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.

Afi ma to vovovoawo yina, Yehowa ƒe toawo, be woakafu Yehowa, le ɖoɖo si wòna Israel nu.

5 Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

Afi ma woɖo ʋɔnudrɔ̃zikpuiwo ɖo, David ƒe aƒe la ƒe fiazikpuiwo.

6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!

Mido gbe ɖa, abia ŋutifafa na Yerusalem be, “Ame siwo lɔ̃ wò la nenɔ dedie.

7 Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!

Ŋutifafa nenɔ wò gliwo me kple dedinɔnɔ le wò fiasãwo me.”

8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,

Le nɔvinye ŋutsuwo kple xɔ̃nyewo ta, magblɔ be, “Ŋutifafa nenɔ mewò.”

9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.

Le Yehowa, míaƒe Mawu la ƒe aƒe la ta, madi dzidzedze na wò.