Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Ka Gospodu zavikah u nevolji svojoj, i usliši me.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Gospode! izbavi dušu moju od usta lažljivijeh i od jezika lukavoga.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Šta æe ti dati i šta æe ti prinijeti jezik lukavi?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

On je kao oštre strijele u jakoga, kao ugljevlje smrekovo.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Teško meni kad sam tuðin kod Meseha, živim kod šatora Kidarskih.

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Dugo je živjela duša moja s onima koji mrze na mir.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Ja sam miran; ali kad stanem govoriti, u njih je rat.