Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Canticum graduum. [Ad Dominum cum tribularer clamavi, et exaudivit me.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Domine, libera animam meam a labiis iniquis et a lingua dolosa.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Quid detur tibi, aut quid apponatur tibi ad linguam dolosam?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Sagittæ potentis acutæ, cum carbonibus desolatoriis.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Heu mihi, quia incolatus meus prolongatus est! habitavi cum habitantibus Cedar;

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

multum incola fuit anima mea.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Cum his qui oderunt pacem eram pacificus; cum loquebar illis, impugnabant me gratis.]