Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Mɔzɔha. Meyɔ Yehowa le nye xaxa me, eye wòtɔ nam.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

O! Yehowa, ɖem, tso aʋatsonuyiwo kple alakpaɖewo ƒe asi me.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

O! Alakpaɖe, nu ka wòawɔ na wò, eye nu ka wòatsɔ akpee na wò?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Atsɔ aʋawɔla ƒe aŋutrɔ ɖaɖɛwo ahe to na wòe kpe ɖe yɔkuti ƒe dzoka xɔxɔwo ŋuti.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Baba nam be mele Mesek, eye mele Kedar ƒe agbadɔwo me!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Menɔ ame siwo lé fu ŋutifafa la dome wòdidi fũu akpa.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Ŋutifafamee menye, gake ne meƒo nu la, woawo kpea aʋa.