Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

In my distress I cried unto Yhwh, and he heard me.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Deliver my soul, O Yhwh, from lying lips, and from a deceitful tongue.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

What shall be given unto thee? or what shall be done unto thee, thou false tongue?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Sharp arrows of the mighty, with coals of juniper.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Woe is me, that I sojourn in Meshech, that I dwell in the tents of Kedar!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

My soul hath long dwelt with him that hateth peace.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

I am for peace: but when I speak, they are for war.