Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Lungkhamna leh lunggimna kato tengleh Pakai kom kalhutjin ahileh Aman kataona asangjin ahi.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

O Pakai mijouhoa konleh milepchehoa kon in neihuhdoh’in.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Oh lepchena leigui manchaho, Pathen in nangho ipi nalouvintem? Aman nachunga engbolna ichan gei in apunsahbe dem?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Nangma thalchang hemtah a nakisunding chuleh meihol sapehpoh nakidesahding ahi.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Gamlatah Meshach lah’a kachenchu kadanave, gamlatah Kedar ponbuh a kachenchu kathohlel ngeije,

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Keima chamna deilah’a kachenhi kakhoplheh jengtai,

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Keiman chamna kahol in, ahinlah keiman chamna thu kaseipou pouleh amahon gal bou adeijiu ve.