Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Tangtlaeng Laa Kamah kah citcai khuiah BOEIPA te ka khue tih kai n'doo.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

BOEIPA aw ka hinglu he laithae hmuilai lamkah neh palyal ol lamloh huul lah.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Palyal ol te nang taengah bahamnim m'paek vetih bahamnim nang taengah hang koei eh?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Hlangrhalh kah thaltang khaw hlingcet alh bangla sum yipkip.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Meshek ah ka bakuep tih Kedar dap ah kho ka sak dongah kai ngawn tah ka tuisawih coeng!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Rhoepnah aka hmuhuet taengah ka hinglu loh kho puet a sak coeng.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Kai loh rhoepnah ka thui vaengah amih te caemtloek la thoouh.