Salme 12

1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

Pou direktè koral la; sou yon gita uit kòd Yon sòm David. Sekou, SENYÈ, paske moun ladwati yo sispann egziste, Paske fidèl yo vin disparèt pami fis a lòm yo.

2 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Yo pale sa ki fo a youn lòt. Lèv flatè yo ak kè doub yo pale.

3 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

Ke SENYÈ a vin koupe tout lèv flatè yo, ak lang ki pale gwo bagay yo;

4 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

ki te di: “Avèk lang nou, nou va reyisi. Lèv nou se pou nou. Se kilès ki kab mèt sou nou?”

5 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

“Akoz dega a aflije yo, akoz kri a malere yo, koulye a, Mwen va leve”, pale SENYÈ a; “Mwen va mete li ansekirite de (sila) ki maltrete l la.”

6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

Pawòl a SENYÈ a se pawòl ki san tach; tankou ajan ki teste nan founo, rafine nan tè sèt fwa.

7 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

Ou menm, O SENYÈ, va pwoteje yo. Ou va prezève yo soti nan jenerasyon (sila) a jis pou tout tan.

8 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Mechan yo pwomennen toupatou tout kote lè bagay ki lèd vin leve wo pami fis a lòm yo.