< Salme 12 >

1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
For the leader; on the sheminith. A psalm of David. Help, Lord, for the good are all gone, faithful people have vanished.
2 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
One lies to another, speaking empty lies, with flattering lips and false hearts they speak.
3 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
May the Lord cut off all the flattering lips, and the tongue that utters arrogance,
4 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"
they declare, “Our tongue is our strength, our allies our lips: who is lord over us?”
5 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."
“The poor are despoiled, and the needy are sighing; so now I will act,” the Lord declares “And place them in the safety they long for.”
6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
The words of the Lord are words that are pure, silver smelted, seven times refined.
7 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.
You will keep us, Lord, and guard us from this generation forever,
8 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.
in a world where the wicked prowl, and worthless people exalted.

< Salme 12 >