Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
Alef. Blagor poštenim na potu, kateri hodijo po postavi Gospodovi.
2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
Blagor njim, ki hranijo pričanja njegova, ki ga iščejo iz vsega srca.
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
Kateri tudi ne delajo krivice, ampak hodijo po potih njegovih.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Ti si zapovedal ukaze svoje, da naj se spolnjujejo pridno.
5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
O da bi bila pota moja obernena spolnjevat postave tvoje!
6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
Tedaj se ne osramotim, ko bodem gledal vse zapovedi tvoje.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Slavil te bodem s pravim srcem; učil se sodbâ pravice tvoje.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Postave tvoje bodem spolnjeval, ne zapusti me tako!
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
Bet. Kako bode deček čistil stezo svojo? Držeč se je poleg besede tvoje.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Iz vsega srca svojega te iščem, ne daj, da izgrešim zapovedi tvoje.
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
V srci svojem hranim govor tvoj, da ne grešim zoper tebe.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Ti blagoslavljeni Gospod, uči me postave svoje.
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
Z ustnami svojimi preštevam vse pravice tvojih ust,
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
Veselim se pota pričanj tvojih, kakor vseh zakladov.
15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
Zapovedi tvoje premišljujem in gledam steze tvoje.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
V postavah tvojih se razveseljujem, besede tvoje ne zabim.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Gimel. Dobroto podéli hlapcu svojemu, dokler živim spolnjujem naj besedo tvojo.
18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
Odgrni oči moje, da gledam čuda po zakonu tvojem.
19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Tujec sem na tej zemlji, ne skrivaj mi zapovedi svojih.
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Ginem od hrepenenja po pravicah tvojih vsak čas.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Ti pogubljaš prevzetne, proklete, kateri izgrešajo zapovedi tvoje.
22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
Odvali od mene sramoto in zaničevanje, ker hranim pričanja tvoja.
23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
Tedaj prvaki sedé in govoré zoper mene, hlapec tvoj premišlja postave tvoje.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
Tedaj so pričanja tvoja razveseljevanja moja, svetovalci moji.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Dalet. V prahu tiči življenje moje, živega me ohrani po besedi svoji.
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Pota svoja sem prešteval, in ti si me uslišal; úči me postave svoje.
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Daj, da umem pot zapovedi tvojih, da premišljam čuda tvoja.
28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Od otožnosti solzi duša moja, dvigni me po besedi svoji.
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Krivičnosti pot odvrni od mene, in zakon svoj mi podéli milostno.
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
Resnice pot volim, sodbe tvoje imam pred očmi.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Držim se pričanj tvojih, Gospod; ne daj, da se osramotim.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
Po potih zapovedi tvojih bodem tekal, ko bodeš razširil srce moje.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
He. Uči me, Gospod, postav tvojih pót, katero bodem hranil do konca.
34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Daj, da umem, da hranim zakon tvoj, in da ga spolnjujem iz vsega srca.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Daj, da hodim po zapovedi tvojih poti, ker tá me razveseljuje.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Nagni srce moje k postavam svojim, in ne k dobičku.
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Odvrni oči moje, da ne gledajo ničemurnosti; po potih tvojih daj da živim.
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
Stóri govor svoj hlapcu svojemu, kateri je vdan strahu pred teboj.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Odvrni sramoto mojo, katere se bojim, ker dobre so pravice tvoje.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Glej, ukazov tvojih želim, v pravici tvoji daj mi živeti.
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Vav. Ko mi bodejo prišle milosti tvoje, Gospod; blaginja tvoja po govoru tvojem,
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
Odgovoril bodem njemu, ki me sramoti, kakor je; ker zaupanje imam v besedo tvojo.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
Ali od ust mojih ne odvzemi besede svoje resnične; ker pravic tvojih čakam.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
In spolnjeval bodem zakon tvoj vedno, vekomaj in vekomaj.
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
In neprestano bodem hodil po sami širjavi, ker povelj tvojih iščem.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
In govoril bodem o pričanjih tvojih pred kralji, in ne bode me sram.
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
In razveseljujoč se v zapovedih tvojih, katere ljubim,
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
Dvignil bodem roke svoje do povelj tvojih, katera ljubim, in premišljeval postave tvoje.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
Zajin. Spomni se besede svoje s hlapcem svojim, o kateri si mi dal upanje.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
To je tolažilo moje v bridkosti moji; da me govor tvoj oživlja.
51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
Prevzetniki se mi posmehujejo silno, od postave tvoje ne zavijem.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Spominjam so sodbà tvojih od vekomaj, Gospod, in samega sebe tolažim.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Vihar me grabi od krivičnih, ki zapuščajo zakon tvoj.
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Prepevanju predmet so mi postave tvoje v kraji popotovanj mojih.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Ponoči se spominjam imena tvojega, Gospod; in zakon tvoj spolnjujem.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
To je tolažba meni, da hranim zapovedi tvoje.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Het. Delež moj si, Gospod, pravim, da spolnjujem besede tvoje.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
Obličje tvoje molim iz vsega srca svojega; milost mi izkaži po govoru svojem.
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Pota svoja premišljam, da obračam noge svoje po pričanjih tvojih.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
Hitim in se ne mudim spolnjevat zapovedi tvoje.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Krdela krivičnih me plenijo, a postave tvoje ne zabim.
62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
O polunoči vstajam slavit te, zavoljo zapovedi tvojih pravičnih.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Tovariš sem vsem, kateri te česté in spolnjujejo povelja tvoja.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Milosti tvoje, o Gospod, polna je zemlja; postave svoje me úči.
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Tet. Dobro si storil hlapcu svojemu, Gospod; po besedi svoji.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
Izvrstnost pameti in vednosti me úči; ker zapovedim tvojim verujem.
67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Ko nisem še govoril, motil sem se; sedaj pa spolnjujem govor tvoj.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Dober si in dobrotljiv, úči me postave svoje.
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Ko zvijačo napravljajo zoper mene prevzetniki, jaz iz vsega srca hranim povelja tvoja.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Debelí se kakor z mastjo njih srce; jaz se zakona tvojega radujem.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
Na dobro mi je bila bridkost, da bi se učil postav tvojih.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Boljši mi je zakon tvojih ust nego mnogo tisoč zlatnikov in srebernikov.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
Jod. Roke tvoje so me naredile in napravile me; storí me razumnega, da se učim povelj tvojih.
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
Boječi se tebe naj me vidijo ter se veselé, ker imam v besedi tvoji nado svojo.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Spoznavam, Gospod, da so pravične sodbe tvoje; in da si me v zvestobi ponižal.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Pridi skoraj milost tvoja, da me tolaži, po govoru tvojem s tvojim hlapcem.
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
Dojdejo naj mi usmiljenja tvoja, da živim; ker zakon je vse razveseljevanje moje.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Osramoté se naj prevzetniki, ker mi hudo delajo po krivem, ko premišljujem povelja tvoja.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Povrnejo se naj k meni boječi se tebe in poznajoči pričanja tvoja.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Srce moje bode pošteno v postavah tvojih, da se ne osramotim.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
Kaf. Duša moja koperni po blaginji tvoji; v besedi tvoji imam nado.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
Oči moje koperné po govoru tvojem, ko govorim: Kedaj me bodeš potolažil?
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Dasì sem podoben mehu v dimu, postav tvojih nisem pozabil.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
Koliko bode dnî hlapca tvojega? Kedaj bodeš sodil nje, ki me preganjajo?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Jame mi kopljejo prevzetniki, kateri se ne ravnajo po zakonu tvojem.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Vsa povelja tvoja zgolj resnica; po krivem me preganjajo, pomagaj mi.
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Skoraj so me uničili vrženega na tla; jaz pa se nísem izneveril postavam tvojim.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Po milosti svoji ohrani me živega, da spolnjujem pričanja tvojih ust.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
Lamed. Vekomaj, o Gospod, biva beseda tvoja v nebesih,
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
Od roda do roda zvestoba tvoja; ko si ustanavljal zemljo, stala je ona.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
Po sodbah tvojih stoji vse še danes; ker vse ono služi tebi.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Ako bi ne bil zakon tvoj vse razveseljevanje moje, zdavnaj že bi bil poginil v nadlogi svoji.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
Vekomaj ne pozabim povelj tvojih, ker z njimi hraniš me živega.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Tvoj sem, hrani me, ker povelj tvojih iščem.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
Ko me čakajo krivični, da me pogubé, pregledujem pričanja tvoja.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
Sleherne popolnosti vidim da je konec; povelje tvoje pa je obširno silno.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
Mem. Kako ljubim zakon tvoj! ves dan je premišljevanje moje.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Modrejšega od sovražnikov mojih me dela po poveljih tvojih; ker vekomaj mi je na strani.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
Razumnejši postajam od vseh učenikov svojih; ker pričanja tvoja so premišljevanje moje.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
Razumnejši sem od starcev, ker hranim povelja tvoja.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Od vsake hudobne steze zadržujem noge svoje, da spolnjujem besedo tvojo.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
Od sodbâ tvojih se ne ganem, ker ti me učiš.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Kako sladki so mojemu grlu govori tvoji! sladkejši od medú ustom mojim.
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
Po poveljih tvojih sem razumen, zatorej sovražim vsako stezo krivičnosti.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
Nun. Svetilo nogi moji je beseda tvoja, in poti moji luč.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Prisegel sem, kar bodem držal, da bodem spolnjeval pravične sodbe tvoje.
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
Ponižan sem silno, Gospod; živega me ohrani, po besedi svoji.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Prostovoljne daritve ust mojih sprejemaj, prosim, Gospod; in pravice svoje me úči.
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
Duša moja je vedno v roki moji; vendar ne zabim tvojega zakona.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Mogočni krivičniki mi stavijo zanko, vendar od povelj tvojih ne zajdem.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Pričanja tvoja imam vekomaj, ker so veselje mojemu srcu.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Srce svoje nagibljem, da spolnjuje postave tvoje, vekomaj, večno!
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
Sameh. Misli druge sovražim, zakon pa tvoj ljubim.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
Zatišje si moje in ščit moj; v besedi tvoji imam nado.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Umaknite se od mene, hudobni, da hranim ukaze svojega Boga.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Podpiraj me po govoru svojem, da živim; in ne osramoti me v nadi moji.
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Podpiraj me, da bodem otét, in da gledam vedno na postave tvoje.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Vse, kateri izgrešujejo postave tvoje, teptaš; ker krivična je njih zvijača.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Kakor žlindro odpravljaš vse krivične sè zemlje; zatorej ljubim pričanja tvoja.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Od strahú pred teboj trepeče meso moje; tako me je strah tvojih sodbâ.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
Hajin. Po sodbi delam in pravici; ne izročaj me njim, ki me stiskajo.
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Porok bodi hlapcu svojemu na dobro; da me ne zatirajo prevzetni.
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Oči moje koperné po blaginji tvoji, in po pravičnem govoru tvojem.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Ravnaj po milosti svoji s hlapcem svojim; in postave svoje me úči.
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
Hlapec sem tvoj, storí me razumnega, da spoznam pričanja tvoja.
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Čas je, da dela Gospod; v nič dévajo zakon tvoj.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Zatorej bolj ljubim ukaze tvoje, ko zlato in sicer najčistejše.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
Zato spoznavam vse ukaze za prave; vsako stezo krivičnosti sovražim.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
Pe. Čudovita so pričanja tvoja; zatorej jih hrani duša moja.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Dohod besed tvojih razsvetljuje; z razumnostjo podučuje preproste.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
Usta svoja raztezam in sopiham; ker želján sem ukazov tvojih.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Ozri se v mé in storí mi milost; kakor je prav proti njim, kateri ljubijo ime tvoje.
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
Noge moje utrdi v govoru svojem, in ne daj da gospoduje kaka krivica z menoj.
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
Otmi me zatiranja ljudî, da spolnjujem postave tvoje.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Daj, da sveti tvoje obličje pred hlapcem tvojim; in úči me postave svoje.
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Potoki vodâ tekó iz mojih oči, zaradi njih, ki ne spolnjujejo tvojega zakona.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Sade. Pravičen si, Gospod, in raven v sodbah svojih.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
Ukazal si pravična pričanja svoja, in silno zvesta.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Od gorečnosti svoje ginem, ker besede tvoje zabijo sovražniki moji.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Čist je govor tvoj močno; zatorej ga ljubi hlapec tvoj.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Majhen sem jaz in zaničevan; povelj tvojih ne zabim,
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Pravice tvoje, vedne pravice, in postave tvoje resnične.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Zatiranje in stiska me obhajati; ukazi tvoji so razveseljevanje moje.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
Pravica pričanj tvojih je vekomaj; razumnega me naredi, da živim.
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
Kof. Ko te kličem iz vsega srca, usliši me, Gospod, da hranim postave tvoje.
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Ko te kličem, reši me, da spolnjujem pričanja tvoja.
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
Préd te pridem v somraku, da vpijem; v besedo tvojo imam upanje.
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
Oči moje prehitujejo straže, premišljat govor tvoj.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Glas moj poslušaj po milosti svoji, Gospod; po sodbah svojih ohrani me živega,
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Ko se bližajo pregrehe učenci, ki so daleč od zakona tvojega,
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Blizu si, Gospod; in vsi ukazi tvoji so resnica.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
Zdavnaj vem o pričanjih tvojih, da si jih ustanovil vekomaj.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Reš. Ozri se v nadlogo mojo, in reši me; ker zakona tvojega ne zabim.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Prevzemi pravdo mojo in reši me; po govoru svojem ohrani me živega.
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Daleč od krivičnih bodi blaginja, ker ne iščejo postav tvojih.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Usmiljenje tvoje je obilo, Gospod; po sodbah tvojih, ohrani me živega.
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Dasì je mnogo preganjalcev mojih in sovražnikov mojih, od pričanj tvojih ne krenem.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Kakor hitro vidim izdajalce, mučim z gnjusom samega sebe, ker se ne držé govora tvojega.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Glej, da ljubim povelja tvoja, Gospod; po milosti svoji ohrani me živega.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Preblaga beseda tvoja je sama resnica; in vekomaj je vsaka pravična sodba tvoja.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Šin. Ko me preganjajo po nedolžnem prvaki; boji se besede tvoje moje srce.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Veselim se govora tvojega; kakor kdor je našel plen obilen.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Krivičnost sovražim in studim, zakon tvoj ljubim.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Sedemkrat te hvalim na dán za pravične sodbe tvoje.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Velik mir imajo, kateri ljubijo zakon tvoj, in ní jim izpotike.
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Blaginje tvoje čakam, Gospod; in ukaze tvoje spolnjujem.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Duša moja spolnjuje pričanja tvoja, in ljubim jih močno.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Povelja tvoja spolnjujem in pričanja tvoja, ker vsa pota moja so pred teboj.
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Tav. Vpitje moje se bližaj tvojemu obličju, Gospod; po besedi svoji naredi me umnega.
170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
Molitev moja pridi pred obličje tvoje; po govoru svojem otmi me.
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Hvala bodo vrela z ustnic mojih, ko me bodeš učil postave svoje.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Jezik moj bode prepeval govor tvoj, da so prepravične vse zapovedi tvoje.
173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
V pomoč mi bodi na strani roka tvoja; ker volim povelja tvoja.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Po blaginji tvoji hrepenim, Gospod; in zakon tvoj je vse razveseljevanje moje.
175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Živi duša moja, da hvali tebe; in sodbe tvoje naj pomagajo meni.
176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Potikam se kakor ovca izgubljena, išči svojega hlapca; ker povelj tvojih ne zabim.
