Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
Haha o miambeñe o taro’eoo, ty mitsoek’ aze an-kaliforañ’ arofo;
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
Tsy manao ty hatsivokarañe t’ie manonjohy o lala’eo.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Fa najado’o o fepè’oo hañorihan-tika an-joton-troke.
5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
Hizoañe abey o liakoo, hañambenako o fañè’oo!
6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
Le tsy ho salaren-draho naho hotsohotsoeko iaby o fepè’oo,
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Handriañeko rehe an-kalio-troke, handrendreke o fizaka’o too.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Hambenako o fañè’oo; ko farie’o zafe-anake.
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
Akore ty hañaliova’ ty ajalahy i lia’ey? hambena’e amo tsara’oo.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Nitsoeheko rehe an-kaàmpon-troke; vontitiro raho tsy handifike o fepè’oo.
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
Fa nahajako an-trok’ ao o saontsi’oo tsy handilatse ama’o.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Andriañen-dRehe, ry Iehovà; anaro ahy o fañè’oo.
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
Nitaroñe’ o soñikoo ze hene fizakam-palie’o.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
Firebehako ty lala’ o taro’oo hambañ’ amy ze atao vara iaby.
15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
Ho tsatsiheko o fepè’oo, vaho ho biribirieko o lala’oo.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
Hifaleako o fañè’oo, tsy handikofako o tsara’oo.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Matariha amy mpitoro’oy, hahaveloñ’ ahy hañorike o tsara’oo.
18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
Sokafo o masokoo hahatrea raha fanjaka amy Tsara’oy.
19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Mpitaveañe an-tane atoy raho; ko aeta’o amako o fandilia’oo.
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Demoke ty fiaiko salalakeo lomoñandro o fizaka’oo.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Trevohe’o o mpitrotroabokeo— o fokompàtse mandridrìke amo fetse’oo.
22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
Asitaho amako ty rabioñe naho ty teratera, fa ambenako o taro’oo.
23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
Ndra te mitoboke, mikabo-draha amako o roandriañeo, mininike o fañè’oo ty mpitoro’o.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
Eka, mahaehak’ ahy o taro’oo; toe mpamere ahy.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Mipitek’ an-debok’ ao ty fiaiko; ampisotrafo amo tsara’oo.
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Ie nataliliko o satakoo, le natoi’o, anaro ahy o fañè’oo.
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Ampaharendreho ahy ty lala’ o fepè’oo, hitsakoreako o fitoloña’o fanjàkao.
28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Mitronake am’ anahelo ty fiaiko; ampahozaro amo tsara’oo.
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Ampisitaho amako ty lalan-dremborake; atorò ahy am-patarihañe o Tsara’oo.
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
Fa jinoboko ty lalam-pigahiñañe, naho fa nalahako o fizakà’oo.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Ie mipitek’ amo taro’oo; ry Iehovà, ko anga’o ho salareñe.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
Hilaisako ty lala’ o fandilia’oo, amy t’ie nanibake ty troko.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
Anaro ahy, ry Iehovà, ty lala’ o fañè’oo; le horiheko pak’ am-pigadoñako.
34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Omeo hilala raho, hañambenako o Tsara’oo, le horiheko an-kaliforan-troke.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Ampandiao ahy ty oloñolo’ o fandilia’oo, amy t’ie mahafale ty troko.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Ampitokilaño amo fañè’oo ty troko tsy hitomboa’e am-patitiañe.
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Avioño o masokoo tsy hañente ty tsy vente’e; ampahimbaño amo lala’oo.
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
Henefo amy mpitoro’oy o saontsi’oo, ty amy fañeveñako ama’o.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Ahankaño añe ty ìnje’ o mampangebahebak’ ahikoo, amy te soa o fizakà’oo.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Hete! salalaeko o fepè’oo! ihetsefo amo fahiti’oo.
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Ampombao amako ty fiferenaiña’o ry Iehovà, ty fandrombaha’o ty amo saontsi’oo;
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
hahafitoiñako ty mañorohoro ahiko, fa iatoako o tsara’oo.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
Ko sintone’o am-bavako ty tsara-to, fa salalaeko o nafè’oo,
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
Le hambenako lomoñandro o Tsara’oo, eka, nainai’e donia;
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Hijelanjelañe am-pidadàñe raho, amy te hotsohotsoeko o fepè’oo.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
Ho talilieko añatrefam-panjaka o taro’oo le tsy ho salatse,
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
Hifaleako o fandilia’oo toe kokoako.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
Zonjoñeko amo fandilia’oo o tañakoo, fa kokoako, vaho haereñereko o fañè’o.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
Tiahio i nitsaraeñe amy mpitoro’oiy, amy t’ie nampitamae’o.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
Zao ty mampanintsiñe ahy amo faloviloviakoo, te nahajangañe ahy o saontsi’oo.
51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
Mitolom-piteratera ahy o mpirengevokeo, fe tsy mivik’ amo Tsara’oo raho.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Tiahiko o fizakà’o haehaeo, ry Iehovà, fa nahaeneñ’ ahy.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Filoroloro-mena ty mamihiñe ahiko ty amo lo-tsereke mampipoke i Tsara’oio.
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
O fañè’oo ro fisaboako an-kialo fitaveañako.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Tiahiko ami’ty haleñe ty tahina’o ry Iehovà, vaho oriheko o Tsara’oo.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
Zao ty ahy te ambenako o fepè’oo.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Iehovà ro anjarako; fa nifanta t’ie hañorike o tsara’oo.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
Fa nipaiako an-kaampon-troke ty fañisoha’o; tretrezo raho ty amo nampitama’oo.
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Nitsakoreko o liakoo le nampitoliheko mb’amo taro’oo o tombokoo.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
Nalisa raho tsy nihenekeneke hañambeñe o fandilia’oo.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Mamejañe ahiko ty hafo’ o lo-tserekeo, fe tsy andikofako o Tsara’oo.
62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
Mitroatse antetsalen-draho hañandriañe Azo ty amo fizakà’o vantañeo.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Ràñeko o mañeveñe ama’o iabio, naho o mpañorike o fepè’oo.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Lifotse ty fiferenaiña’o ty tane toy, ry Iehovà; anaro ahy o fañè’oo.
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Fa nisoae’o ty mpitoro’o, ry Iehovà, ty amo enta’oo.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
Anaro hilala naho hihitse, amy te atokisako o fandilia’oo.
67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Nandifike hey raho le nalovilovy, fe ifaharako o saontsi’oo henane zao.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Soa rehe, mpanao ty soa; anaro ahy o fañé’oo.
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Mamoroñe vande amako o mpinefonefokeo, fe hene ahajako an-troke ao o fepè’oo.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Vondrake hoe sabora ty tro’ iareo, fe mahanembanembañ’ ahiko o Tsara’oo.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
Nahasoa ahiko te nisilofeñe, hianarako o fañè’oo.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Fanjaka amako ta ty volamena naho ty volafoty añ’arivo’e o Tsaram-palie’oo.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
Namboatse naho nitsene ahy o fità’oo; toloro hilala hianarako o fandilia’oo.
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
Ho isa’ o mañeveñe ama’oo raho le hifale, fa o tsara’oo ty fitamako.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Apotako ry Iehovà, te vantañe o fizakà’oo, naho figahiñañe ty nanotria’o ahy.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Ehe ohò ami’ty fikokoa’o migahiñe, ty amy nafè’o amy mpitoro’oy.
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
Ampombao mb’amako ty fitretreza’o hahaveloñ’ahy, fa ifaleako o Tsara’oo.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Salaro o mpiebotsebotseo, ie nañadroadro ahy tsy vente’e; fa ereñèreko o fepè’oo.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Ampimpolio amako o mañeveñe ama’oo, naho o mahafohiñe o taro’oo.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Hahity amo fañè’oo abey ty troko, tsy mone ho salareñe.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
Ho mokoreko fiaiñe o fandrombaha’oo, ty amy fisalalàko o enta’oo.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
Mampilesa o masokoo o saontsi’oo; anoako ty hoe: Ombia ty añohoa’o ahy?
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Ndra t’ie hoe gorogoron-divay an-katòeñe ao, tsy haliñoko o fañè’oo.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
Fire ty andro’ i mpitoro’oy? Ombia te ho zakae’o o mpanao samporerak’ ahikoo?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Fa nihaly koboñe ho ahiko o mpitrotroabokeo, o tsy mañaoñe o Tsara’oo.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Migahiñe iaby o fandilia’oo; ampisoañe’ iereo am-pamañahiañe, imbao raho!
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Didý tsy nifaohe’iareo an-tane atoy, fe zaho, tsy apoko o fepè’oo.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Hetsefo raho ami’ty fiferenaiña’o, hañorihako o tarom-palie’oo.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
Nainai’e, ry Iehovà, ty fijadoña’ o tsara’oo an-dindìñe ao;
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
Manitsike ze hene tariratse mifandimbe ty figahiña’o; kanao norize’o ty tane, mijadoñe zay.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
O fizakà’oo ty ijohaña’ iareo henaneo; kila mitoroñ’ azo.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Naho tsy nahaehak’ahy o Tsara’oo le ho nihomak’ amy hasotriakoy.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
Tsy ho haliñoko ka o fepè’oo, fa iereo ro nanotrafa’o ahiko.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Kanao azo raho, rombaho; fa nitsikaraheko o fepè’oo.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
Fa hañè-doza amako o lo-tserekeo, fe ho tsakorèko o taro’oo.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
Nitreako te hene higadoñe ze atao safiry; fe toe milañelàñe o fandilia’oo.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
Hirý! ty fikokoako o Tsara’oo! Kinañeko lomoñadro.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Mampahihitse ahy ambone’ o rafelahikoo o fandilia’oo, fa amako nainai’e.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
Andikoareko an-kilala ze hene mpañok’ ahy, amy te ereñereko o taro’oo.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
Milikoatse ty faharendreha’ o taoloo ty ahiko, amy te ambenako o fepè’oo.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Ampiholiareko amy ze lalan-draty iaby o tombokoo; hañorihako o tsara’oo.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
Tsy nisitahako o fizakà’oo, amy te Ihe ty mañòk’ ahy.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Akore ty hamami’ o saontsi’oo an-dañilañiko ao, lombolombo te ami’ty tantele am-bavako ao!
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
O fepè’oo ro mampandrendrek’ahy, fonga hejeko ze lalam-bìlañe.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
Failo amo tombokoo o tsara’oo, naho hazavàñe añ’oloñoloko eo.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Fa nifanta raho vaho hajadoko te hambenako o fizakà’o vantañeo.
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
Loho miatra-draha raho; Ampisotraho amo tsara’oo raho ry Iehovà.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Iantofo ry Iehovà o banabanam-bavakoo, vaho anaro ahy o fizakà’oo.
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
An-tañako ao nainai’e ty fiaiko, fe tsy ho likofeko o Tsara’oo.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Nampidreña-pandrike ho ahy o lo-tserekeo, fe tsy nivihako o fepè’oo.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Linovako ho nainai’e o taro’oo, le irebeha’ ty troko.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Fa natokilako ty troko hañoriha’e nainai’e o fañè’oo, pak’am-pigadoña’e añe.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
Hejeko ty milolohe roe, fe kokoako o Tsara’oo.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
Ihe ro fipalirako naho kalan-defoko; o tsara’oo ro fisalalàko.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Misitaha amako ry lo-tserekeo! hiambenako o fandilian’ Añaharekoo!
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Tozaño amo saontsi’oo raho, soa te ho veloñe; le ko ampisalareñe amy fitamàko.
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Tohaño le ho tra-drombake, hitoloñako amo fepè’oo nainai’e.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Aforintseo ze mandifike amo fepè’oo, fa vande ty famañahia’ iareo.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Ado’o hoe taim-pira ze fonga tsy vokatse an-tane atoy; zay ty ikokoako o taro’oo.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Mititititik’ an-kahembañañe ama’o o nofokoo; fa mampañeveñe ahy o fizakà’oo.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
Fanoeko ty hatò naho ty havantañañe, ko anga’o amo mpañelok’ ahio.
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Tsoeho ho an-kasoa ty mpitoro’o, ko ado’o hanindria’ o mpirengevokeo
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Ilesà’ o masokoo ty fandrombaha’o naho o saontsi’o vañoñeo.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Anò am-piferenaiña’o ty mpitoro’o, vaho aòho ahy o fañè’oo.
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
Mpitoro’o raho, toloro hilala handrendrehako o taro’oo.
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Tondroke ty hitoloña’ Iehovà; fa nivalik’ amo Tsara’oo iereo.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Toe kokoako mandikoatse o volamenao o fandilia’oo, ambone’ ty volamena ki’e,
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
vaho iantofako te vantañe te amy ze he’e o fepè’oo; fonga hejeko ze lalam-bàlañe.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
Fanjaka o taro’oo; le ifahara’ ty troko.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Minday hazavàñe ty famentarañe o tsara’oo; mampandrèndreke ty bànoke.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
Nitañataña vava raho, nisefosefo amy fisalalàko o fandilia’ooy.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Mitoliha amako le tretrezo, ie anoe’o amo mikoko i tahina’oio.
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
Alaharo amo fetse’oo ty liako; le ko apo’o ho fehen-kakeo inoñ’inon-draho.
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
Jebaño ami’ty famorekekea’ ondatio, hañorihako o fepè’oo.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Ampireandreaño amy mpitoro’oy ty lahara’o, vaho aòho ahy o fañè’oo.
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Mikararake rano hoe torahañe o masokoo, ami’ty tsy fañoriha’ iareo o Tsara’oo.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Vantan-dRehe, ry Iehovà, naho vañoñe o fizakà’oo.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
Fa nafanto’o an-kahiti’e o taro’oo, naho am-pigahiñañe ra’elahy;
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Mametrak’ ahiko ty fahimbañako, ami’ty fandikofa’ o rafelahikoo o tsara’oo.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Vata’e niventèñe o nafè’oo, vaho ikokoa’ ty mpitoro’o.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Kede raho naho mavoeñe, fe tsy haliñoko o fepè’oo.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Toe marentane nainai’e tsy modo o havantaña’oo; vaho to o Tsara’oo.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Tendrek’ ahiko ty hasotriañe naho ty haloviloviañe, fe mahafale ty troko o fandilia’oo.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
Vantañe nainai’e o taro’oo; toloro hilala hivelomako.
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
Fa nitoreo an-kaampon-troke: toiño raho ry Iehovà; hañorihako o fañè’oo.
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Mikanjy Azo, ehe rombaho, fa hambenako o taro’oo.
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
Mañampitso t’ie mitroatse naho mikaike; misalala o tsara’oo.
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
Mitamà o fijilovan-kaleñeo o masoko, mañereñere’ o nafè’oo.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Janjiño ty feoko amo fiferenaiña’oo; isotrafo, ry Iehovà, ty amo nafe’oo.
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Fa mitotoke o mpikitro-draha ratio, o mitotse amo Tsara’oo.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Marine rehe ry Iehovà, naho hene to o fandilia’oo.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
Fa nirendreko haehae o taro’oo fa najado’o ho nainai’e.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Vazohò ty fisotriako vaho imbao, fa tsy haliñoko o Tsara’oo.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Alañalaño ty entako, vaho jebaño; sotrafo ty amo nafè’oo.
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Lavitse o lo-tserekeo ty fandrombahañe, fa tsy paia’ iereo o fañè’oo.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Ra’elahy o fiferenaiña’oo ry Iehovà; bodaño raho ty amo taro’oo.
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Maro ty mampisoañe ahiko naho o malaiñ’ahio, f’ie tsy mivike amo taro’oo.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Treako o mivalikeo, toe hejeko; amy te tsy ambena’ iareo o fetse’oo.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Vetsevetseo ty fikokoako o fepè’oo; velomo raho ry Iehovà, ty amo fiferenaiña’oo.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Ty jabajaba amo Tsara’oo, le t’ie vañoñe, hene mijadoñe nainai’e o fizakà’o vantañeo.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Mampisoañ’ahy tsy aman-tali’e o roandriañeo, fe mañeveñe amo tsara’oo ty troko.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Firebehako o fetse’oo, manahake t’ie anjòam-bara bey.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Hejeko naho mañalik’ahy o lañitseo, kokoako o Tsara’oo.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Mandrenge Azo im-pito ami’ty andro raho ty amo fizakà’o mahitio.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Fañanintsin-tsoa amo mikoko o Tsara’oo, tsy eo ty hahatsikapy iareo.
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Salalaeko i fandrombaha’oy, ry Iehovà, hene ambenako o fandilia’oo.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Ambena’ ty fiaiko o taro’oo, le toe kokoako.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Tanako o fepè’oo naho o taro’oo, aolo’o eo iaby o liakoo.
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Ehe te hiatreke azo o toreokoo, ry Iehovà; andrendreho te fahareko o tsara’oo.
170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
Hiheo añatrefa’o eo abey o halalikoo; avotsoro ty amo fetse’oo.
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Hampipoñake fandrengeañe o soñikoo, amy te anare’o ahy o fañè’oo.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Hisaboe’ ty lelako o nafè’oo, amy te hene vantañe o fepè’oo.
173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Ee te ho veka’e hañimba ahiko ty fità’o, fa jinoboko o lili’oo.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Fisalalàko i fandrombaha’oy, ry Iehovà, mampinembanembañ’ahy o Tsara’oo.
175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Sotrafo ty fiaiko handrenge azo, vaho ampañimbao ahy o fizakà’oo.
176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Nivike hoe añondry motso raho; tsoeho o mpitoro’oo, fa tsy likofeko o fepè’oo.
